Valg til Europa-Parlamentet

Der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019. Hvem kan jeg stemme på? Hvad er deres politikker og holdninger? Hvad laver Europa-Parlamentet, og hvordan er det sammensat? Find alle svarene her på siden.

A

Socialdemokratiet

Kandidaterne

F

Socialistisk Folkeparti
Kandidaterne
Dansk Folkeparti 
Peter Kofod
 - Fotograf CARSTEN LUNDAGER

O

Dansk Folkeparti
Kandidaterne

Å

Alternativet
Kandidaterne
406

B

Radikale Venstre
Kandidaterne

I

Liberal Alliance

Kandidaterne

V

Venstre

Kandidaterne

C

Konservativ Folkeparti
Kandidaterne
Prenom NOM - 8th Parliamentary term - Fotograf © European Union 2018 - Source : EP

N

Folkebevægelsen mod EU 
Kandidaterne

Ø

Enhedslisten

Kandidaterne

Der skal vælges 13 eller 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentsvalget, antallet afhænger af Brexit. Som det ser ud lige nu, skal der vælges 14, hvor det yderste mandat bliver en såkaldt bænkevarmer, der først får sin plads, når Storbritannien forlader EU.

Kandidaterne stiller op på lister – ligesom ved valg til Folketinget. Listerne udgøres af partier eller bevægelser, og hver liste kan stille op til 20 kandidater.

Ligesom ved kommunal- og regionsvalgene kan de forskellige partier og lister gå i valgforbund med hinanden, så overskydende stemmer ikke går til spilde.

Mød spidskandidaterne, se deres mærkesager og få et overblik over listerne

Hvad laver Europa-Parlamentet?

Europa-Parlamentet er medlovgiver i EU, og langt størstedelen af EU’s lovgivning bliver til igennem forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Her er det Europa-Parlamentets opgave at sørge for borgernes interesser, mens Rådet repræsenterer regeringerne og deres interesser.

Europa-Parlamentet skal også vedtage EU’s flerårige budgetramme, der er et loft over, hvor mange penge EU kan bruge i en 7-årig periode. Det er også Europa-Parlamentets opgave at kontrollere Kommissionens arbejde, og når der har været valg er en af Parlamentets første opgaver at godkende den nye Kommission.

I Europa-Parlamentet sidder medlemmerne i grupper efter politisk overbevisning. De to største grupper er den konservative, kristendemokratiske gruppe EPP og den socialdemokratiske gruppe S&D, men der er også grupper for eksempelvis miljøforkæmpere, liberale og EU-modstandere.

 

Grupperne kan på mange måder sammenlignes med partierne i Folketinget, selvom de er noget bredere sammensat. Medlemmer af Europa-Parlamentet repræsenterer altså holdninger og politiske overbevisninger – og ikke kun nationale interesser.

Læs mere om Europa-Parlamentets arbejde

Hvem kan stemme?

Alle EU-borgere har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, uanset hvor i EU, de er bosat. Du har ret til at stemme ved valget i Danmark, hvis du:

  • Har valgret til folketingsvalg (dvs. at du er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark),
  • Er dansk statsborger, fyldt 18 år og har fast bopæl i et af de øvrige EU-medlemslande, eller
  • Er statsborger i et af de andre EU-medlemslande, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Værd at vide om valget

Publikation om europaparlamentsvalget

Folketingets EU-Oplysning har produceret en publikation en valget til Europa-Parlamentet - den indeholder information om Europa-Parlamentet, de danske spidskandidater og deres mærkesager. Publikationen kan både bestilles i fysisk form og downloades som PDF.

Bestil eller download her (bunden af siden)

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik