OLT står for oversøiske lande og territorier, som EU har en særlig forbindelse til.
OLT-landenes særlig forbindelse til EU er indskrevet i EF-traktaten. Idéen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling og etablering af nære økonomiske forbindelser mellem disse lande.
De oversøiske lande og territorier udgør ikke som sådan en del af EU, men hører alligevel forfatningsmæssigt ind under fire af EU’s medlemsstater: Danmark, Frankrig, Storbritannien og Nederlandene. Indbyggerne i de oversøiske lande og territorier har statsborgerskab i det EU-medlemsland, som de hører ind under.
EU-bestemmelser, der vedrører individet, gælder for samtlige EU-borgere i de EU 28 medlemslande, men det gælder også for borgere i OLT-landene, da disse har fuldt statsborgerskab i et EU-land. Den afledte EU-ret i form af forordninger og direktiver m.m. gælder dog ikke direkte for de oversøiske lande og territorier, og Rådet må vedtage specifikke regler herfor. OLT-landene modtager også bidrag fra Den Europæiske Udviklingsfond og støtte fra Den Europæiske Investeringsbank.
De oversøiske lande og territorier må ikke forveksles med de såkaldte AVS-lande.
Grønland
|
Ny Caledonien med tilhørende områder |
Territorium under de franske sydlige og antarktiske områder |
Mayotte |
Aruba |
De Nederlandske Antiller: Bonaire, Curaçao, Saba, Sint Eustatius, Sint Maarten |
Falklandsøerne |
Syd-Georgien og Syd-Sandwichøerne |
St. Helena og tilhørende områder |
Britiske territorier i Det Indiske Ocean |
De Britiske Jomfruøer |
Fransk Polynesien |
Wallis- og Futuna-øerne |
St-Pierre og Miquelon |
Anguilla |
Caymanøerne |
Montserrat |
Pitcairn |
Britisk antarktisk territorium |
Turks- og Caicosøerne |