Har EU sanktionsmuligheder mod et medlemsland, hvis de ikke følger reglerne?

Det korte svar er ja. Sanktionsmulighederne afhænger dog af, hvilken form for overtrædelse et medlemsland har begået. Der kan skelnes mellem to typer af sanktionsmuligheder.

For det første kan Europa-Kommissionen indlede en traktatkrænkelsessag mod et medlemsland, hvis dette ikke har implementeret et direktiv retmæssigt eller i øvrigt ikke anvender EU-retten korrekt. Europa-Kommissionen er nemlig traktatens vogter. Den skal forvalte EU's love og kontrollere, at medlemslandene faktisk gennemfører de regler, som de har vedtaget i fællesskab med de andre EU-lande. Hvis et medlemsland bryder reglerne, kan Kommissionen rejse en sag mod landet ved EU-Domstolen. Traktatbrudsproceduren er fastlagt i Lissabontraktatens artikel 258-260 (TFEU) og er følgende:

  1. Europa-Kommissionen sender en åbningsskrivelse til det respektive EU-medlemsland, hvor den forelægger problemet for medlemslandet. Medlemslandet kan så fremsætte sine bemærkninger til åbningsskrivelsen inden for en frist på normalt to måneder. 
  2. Hvis Kommissionen fortsat mener, at EU-reglerne overtrædes, fremsætter den en begrundet udtalelse, hvor den præciserer, hvad der er galt med national ret sammenlignet med EU-retten.
  3. Europa-Kommissionen kan vælge at indbringe sagen for Domstolen, hvis den mener, at EU-medlemslandet forsat ikke overholder EU-retten. 
  4. Hvis EU-Domstolen giver Europa-Kommissionen medhold, pålægger EU-Domstolen medlemslandet at overholde forpligtelserne i traktaten.
  5. De nationale myndigheder skal herefter iværksætte tiltag for at opfylde EU-Domstolens afgørelse.

Hvis det respektive medlemsland ikke retter sig efter EU-Domstolens dom, kan Europa-Kommissionen indbringe sagen endnu en gang for EU-Domstolen. I sidste ende kan EU-Domstolen pålægge medlemslandet økonomiske sanktioner.

Specifikt inden for konkurrenceområdet, hvor EU har enekompetence, kan Kommissionen selv udstede bøder til virksomheder, der ikke overholder konkurrencereglerne i EU.

For det andet kan et medlemsland i yderste konsekvens miste sine stemmerettigheder i Rådet, hvis både Det Europæiske Råd, Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen mener, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i traktaten om den europæiske union (TEU). Disse værdier er menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Hvis et medlemsland skal fratages stemmerettighederne i Rådet, skal det ske efter Lissabontraktatens artikel 7 (TEU):

  1. På begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen kan Rådet med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2. Inden Rådet fastslår dette, hører det den berørte medlemsstat, og det kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til denne medlemsstat. 
  2. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Europa-Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2, efter at have opfordret denne medlemsstat til at fremsætte sine bemærkninger.
  3. Hvis en overtrædelse som omhandlet i stk. 2 er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af traktaterne på den pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.

Hvis Rådet ønsker at omstøde beslutningen eller tilbagekalde foranstaltninger på et senere tidspunkt, sker dette med kvalificeret flertal.

Som eksempel på, hvornår Lissabontraktatens artikel 7 (TEU) kan finde anvendelse, kan reformerne i Polen nævnes. 
Begivenheder i Polen fik Europa-Kommissionen til i januar 2016 at indlede en dialog med den polske regering inden for retsstatsrammen. Det skyldes, at Polen blandt andet vedtog love, der mindskede magtens tredeling ved at give regeringen kontrol over domstolene, hvilket er i strid med EU’s retsstatsprincipper. 

Den 29. juli 2017 indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure vedrørende den polske lov om de almindelige domstoles organisation, som også angik lovens pensionsbestemmelser og deres indvirkning på domstolenes uafhængighed. Kommissionen indbragte denne sag for EU-Domstolen den 20. december 2017. På grund af manglende fremskridt inden for retsstatsrammen indledte Kommissionen den 20. december 2017 for første gang proceduren efter artikel 7, stk. 1, idet den indgav et begrundet forslag til rådsafgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Polen groft tilsidesætter retsstatsprincippet. 

På samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender i Polen den 26. juni 2018, i forbindelse med proceduren efter artikel 7, stk. 1, gav de polske myndigheder ingen tilsagn om forestående foranstaltninger til imødegåelse af Kommissionens fortsatte betænkeligheder. På denne baggrund og grundet de manglende fremskridt på dette område inden for rammerne af dialogen med Polen om retsstatsprincippet fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Polen den 2. juli 2018, hvori den tydeligt beskriver sine retlige betænkeligheder. De polske myndigheder besvarede åbningsskrivelsen den 2. august 2018, idet de afviste Kommissionens betænkeligheder. Kommissionen sendte derefter en begrundet udtalelse til de polske myndigheder om spørgsmålet den 14. august 2018 og modtog svar den 14. september, som igen ikke fjernede dens retlige betænkeligheder.

Den 18. september 2018 blev anden høring om retsstatsprincippet i Polen afholdt i Rådet for Almindelige Anliggender som led i proceduren efter artikel 7, stk. 1. De polske myndigheder fastholdt deres synspunkt og afviste at foreslå foranstaltninger, der kunne fjerne Kommissionens og de øvrige medlemsstaters betænkeligheder.

Den 24. september 2018 besluttede Europa-Kommissionen at indbringe Polen for EU-Domstolen på grund af krænkelse af princippet om domstolenes uafhængighed som følge af den nye polske lov om højesteret. 

Den 24. juli 2019 faldt der dom i sagen, hvor EU-Domstolen fastslog, at Polen handlede i strid med EU-retten, da landet i 2018 sænkede pensionsalderen for højesteretsdommere. Polen skal derfor ændre loven. Sker det ikke kan EU-Kommissionen igen anlægge sag om traktatbrud med trussel om økonomiske sanktioner.

 

 

Senest opdateret: [21.08.2019]
Sideansvarlig: Bodil Marsden

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik