Er Norge medlem af EU?

Norge er ikke medlem af EU, men indgår i et tæt samarbejde med EU gennem EØS-samarbejdet. 

Norge har to gange søgt om medlemskab af EU, men et flertal af nordmændene har stemt nej ved folkeafstemninger om Norges optagelse i EU.

Første gang Norge søgte om medlemskab, var i 1972 i forbindelse med EF’s optagelse af Danmark, Storbritannien, og Irland som medlemmer. Anden gang var i 1994 i forbindelse med EU’s udvidelse med Sverige, Finland og Østrig.

Valgdato  Ja Nej Valgdeltagelse
 25. september 1972 46,7% 53,3% 79,2%
 28. november 1994  47,8% 52,2% 89%

 

Selvom Norge ikke er en del af EU, behøver danske statsborgere ikke at søge om visum ved indrejse til Norge. Det skyldes, at Norge sammen med Sverige, Finland, Island og Danmark er en del af den nordiske pasunion, hvorefter statsborgere fra disse lande kan rejse visumfrit mellem landene. 

Norge indgår desuden i et tæt samarbejde med EU gennem EØS-samarbejdet. For eksempel er Norge – og de øvrige EØS-lande – med i ERASMUS-samarbejdet, der har til formål at fremme samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU.

Denne artikel dækker disse emner:

Senest opdateret: [21.08.2019]

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik