Er kanaløerne Guernsey og Jersey en del af EU?

Ingen af øerne er officielt en del af EU, men visse ordninger gælder dog for øerne.

Det fremgår af Storbritanniens tiltrædelsestraktat protokol nr. 3, at Guernsey og Jersey ikke er en del af EU.

Der er dog fri bevægelighed for industrivarer og nogle landbrugsvarer mellem øerne og Storbritannien og mellem Storbritannien og EU.

Hvad angår toldbehandlingen betragtes Guernsey og Jersey som EU-lande, hvorimod de betragtes som tredjelande i forbindelse med moms og punktafgifter.

I traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 355 kan man læse, at

 "traktaterne finder kun anvendelse på Kanaløerne i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer af den ordning, der er fastsat i traktaten vedrørende de nye medlemstaters tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifællesskab, undertegnet den 22. januar 1972".

Guernsey og Jerseys status i forhold til EU kan kun ændres med enstemmighed blandt EU’s medlemsstater.

 

Senest opdateret: [21.08.2019]
Sideansvarlig: Bodil Marsden

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik