Øvrige politikker

Her kan du danne dig et overblik over EU's øvrige politikker og finde links til yderligere information.

Beskæftigelsespolitik, socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik er primært medlemslandenes eget ansvar, men EU spiller også en rolle.

Beskæftigelses- og socialpolitik 
I EU sætter medlemslandenes beskæftigelsesministre fælles mål og udveksler erfaringer inden for området. EU’s rolle er derefter at samordne landenes erfaringer gennem fælles retningslinjer og anbefalinger. En anbefaling kan f.eks. være at få flere kvinder på arbejdsmarkedet ved at tilbyde børnepasning. 

Arbejdsmarkedspolitik
På arbejdsmarkedsområdet vedtager EU love, der blandt andet sikrer, at du fortsat modtager pension og sociale ydelser, når du skifter job og arbejder i forskellige EU-lande. 

Du kan læse mere om beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitik på Europa-Kommissionens hjemmeside.

EU-landene bestemmer selv, hvilke energikilder de bruger. Nogle lande bruger atomkraft, andre bruger olie, kul, gas, sol- eller vindenergi i forskellige kombinationer. Ét lands brug af energi kan let få konsekvenser for nabolandene, f.eks. hvad angår forurening, og derfor samarbejder EU’s medlemslande om energi.

Den fælles energipolitik i EU sigter efter at:

  • Forbedre forsyningssikkerheden: EU importerer over halvdelen af sin energi, heraf en del naturgas fra Rusland. Ønsket er, at EU-landene skal være mere selvforsynende og dermed ikke så afhængige af andre lande.
  • Styrke konkurrenceevnen: Energipriser har betydning for, hvordan virksomhederne klarer sig i den globale konkurrence. EU arbejder for lavere priser gennem mere handel på tværs af grænser i et indre energimarked.
  • Bekæmpe klimaforandringer: Det handler om at begrænse drivhusgasser ved bl.a. at fremme vedvarende energi, f.eks. vindenergi, og sikre en mere effektiv udnyttelse af energi.

Du kan læse mere om energipolitik på Energistyrelsens hjemmeside.

Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at forbrugerne får fisk af god kvalitet, og at havet ikke bliver overfisket. Både fisk og fiskere bevæger sig på tværs af grænser.

Derfor har EU en fælles fiskeripolitik, der kan opdeles på følgende områder: 

  • Et discardforbud: Et gradvist forbud mod udsmid af fisk. 
  • En bevaringspolitik: Handler om, hvordan fiskeressourcerne udnyttes, og fiskebestandene bevares.
  • En flåde- og strukturpolitik: Herunder regler for fiskerflåders størrelse, støtte til fiskerisektoren og udvikling af akvakultur dvs. dyrkning i vand.
  • En markedspolitik: Handler om, hvordan fiskene sælges og købes.
  • En kontrolpolitik: Handler om strafmuligheder, hvis reglerne ikke overholdes.
  • En politik for EU’s fiskeri i internationalt farvand: Fiskeriaftaler med lande uden for EU.

Du kan læse mere om fiskeripolitikken på Kommissionens hjemmeside. 

Flere og flere forbrugere handler over grænserne. EU har derfor fælles regler og standarder for at beskytte forbrugernes sikkerhed og rettigheder.

EU laver regler for produktsikkerhed på bl.a. legetøj, fødevarer og kosmetik, så forbrugerne ikke udsættes for unødige risici og farer ved de produkter, de køber. Desuden sikrer EU’s regler, at forbrugere har fælles rettigheder som f.eks. reklamations- og fortrydelsesret ved køb over internettet.

Du kan læse mere om dine rettigheder som forbruger i EU her

Formålet med EU's politik for forskning og udvikling er for det første at indsamle viden om og finde løsninger på udfordringer inden for bl.a. sundhed, miljø og sikkerhed. For det andet er formålet at skabe vækst, arbejdspladser og innovation.

Der er to hovedelementer i EU's forskningspolitik:

  1. At gøre det lettere for forskere, universiteter og virksomheder at samarbejde, konkurrere og flytte på tværs af grænser. Det skal skabe et europæisk forskningsrum og bidrage til et fælles marked for viden.
  2. At give penge til forskningsprojekter gennem EU's forskningsprogram Horisont 2020. Programmet gælder for årene 2014-2020 og har et budget på knap 600 mia. kr., som forskere og virksomheder kan søge til deres projekter.

Du kan læse mere om politikken for forskning og udvikling i Den Europæiske Unions faktablad.

Målet med EU’s industripolitik er at styrke europæiske små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Dette gør EU ved at fastsætte rammer for virksomhederne, som bl.a. skal fremme iværksætteri og samarbejde mellem dem. EU’s industripolitik hænger dermed sammen med EU’s øvrige politikker som f.eks. konkurrencepolitik og den fælles handelspolitik.
 
I september 2017 præsenterede EU en ny industristrategi. Formålet med denne er, at den europæiske industri skal være intelligent, innovativ og bæredygtig. Det indebærer især opgradering af industriarbejdernes kompetencer og digitalisering af industrien.
 
Du kan læse mere om EU's industripolitik på Den Europæiske Unions faktablad.

EU's klimapolitik har til formål at sikre fælles målsætninger, der gør EU mere klimavenligt. EU har fælles klimamål for bl.a. drivhusgasser, vedvarende energi og effektiv brug af energi.

Skybrud og andet ekstremt vejr går nemlig på tværs af landegrænser, og vejrfænomenerne er ifølge eksperter en konsekvens af klimaændringer. EU er ansvarlig for ca. 12 pct. af verdens udledning af drivhusgasser. Derudover stammer mere end 80 pct. af EU's udledning fra produktion og anvendelse af energi, herunder transport.

EU's klimapolitik hænger tæt sammen med energipolitikken og sigter efter at gøre EU mindre afhængigt af fossile brændstoffer som kul og olie. Det skal ske gennem:

  • Mindre udledning af drivhusgas
  • Større andel af vedvarende energi fra f.eks. sol, vand og vind
  • Mere effektiv brug af energi.

EU deltager også i internationale klimaforhandlinger. Hvert år afholder FN et klimatopmøde, det såkaldte COP-møde, hvor EU deltager i forhandlingerne. Ved COP-mødet i Paris i 2015 blev 196 af verdens lande enige om en juridisk bindende klimaaftale, der indebærer en global omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser. 

Du kan læse mere om EU’s klimapolitik og de fælles klimamål hos Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Hvert EU-land har ansvaret for sin egen kulturpolitik. Det betyder, at Danmark selv bestemmer, hvilke danske kulturinitiativer der skal fremmes og støttes. EU spiller kun en supplerende rolle, bl.a. med støtte til initiativer, der formidler fælles europæisk kulturarv.

Eksempler på EU-initiativer inden for kultur, medier og sport:

  • Europæisk Kulturhovedstad, der hvert år sætter to europæiske byers kulturliv i fokus
  • Programmet Et Kreativt Europa, der uddeler midler til medie- og kulturprojekter
  • Programmet ERASMUS+, der støtter initiativer på sportsområdet 

Der er relativt lidt EU-lovgivning på kulturområdet. Et af de få områder, hvor der er fælles EU-regler, er ophavsretten – det vil sige regler, der beskytter kunstnere mod, at deres værker (f.eks. film, musik, bøger) bliver kopieret og brugt offentligt mod deres vilje.

Du kan læse mere om politikken for kultur, medier og sport i Den Europæiske Unions faktablad.

Formålet med EU's landbrugspolitik er at:

1) sikre en stabil forsyning af fødevarer til rimelige priser ved hjælp af en markedsordning
2) sikre europæiske landmænd en rimelig levestandard gennem indkomststøtte

3) forbedre landbrugets produktivitet ved hjælp af støtte til landdistriktspolitik

Disse tre hovedområder af landbrugspolitikken er opdelt i to søjler.

Søjle I er markedsordningen og den direkte indkomststøtte, som finansieres af EU-budgettet. Den direkte indkomststøtte indebærer krav til, at landmanden overholder bestemte regler for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd.

Søjle II er støtten til landdistriktspolitikken, der er medfinansieret af EU’s medlemslande. Landdistriktspolitikken giver mulighed for støtte til strukturudvikling og ny teknologi, der kan bidrage til at fremtidssikre landbruget og opretholde levevilkårene i landdistrikterne.

Du kan læse mere om landbrugspolitik i Den Europæiske Unions faktablad og på Miljø- og Fødevareministeriet.

Ligestilling og ikkediskrimination er grundlæggende værdier i EU, som er nedskrevet i EU-traktaterne.

EU har vedtaget en række direktiver for at fremme lige løn og ligestilling i arbejdslivet. Direktiverne omhandler blandt andet regler for sundhed og sikkerhed for gravide samt forældreorlov. Find mere information om direktiverne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Desuden vedtager EU love, der sigter på at bekæmpe diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Du kan læse mere om ligestilling og ikkediskrimination på Europa-Kommissionens hjemmeside.

EU’s politik om maritime forhold omhandler både shipping og havne, vindenergi, havforskning, fiskeri og turisme.

Netop fordi det maritime spreder sig over flere områder, kræves der en del koordination. En politisk beslutning på ét af områderne kan nemlig få betydning for de andre.

EU har derfor lavet en såkaldt integreret havpolitik, herunder en langsigtet ”blå vækststrategi”, der skal øge koordineringen af de forskellige politikområder.

Du kan læse mere om Den fælles fiskeripolitik i Den Europæiske Unions faktablad

EU arbejder for at fremme menneskerettigheder og forsvare dem både inden for og uden for sine grænser. 

EU og menneskerettigheder
Menneskerettigheder, demokrati og retsstaten er EU's kerneværdier, og de er forankret i EU-traktaten og i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Det betyder, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet skal respektere de rettigheder, der er fastsat, ligesom medlemslandene skal sørge for det, når de gennemfører EU‐lovgivning.
For EU er menneskerettighederne universelle og udelelige. EU's menneskerettighedspolitik er fokuseret på borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den søger at styrke rettighederne for kvinder, børn, mindretal og fordrevne personer.

EU og verden 
Lande, der vil optages i EU, skal overholde menneskerettighederne. Desuden indeholder alle handels- og samarbejdsaftaler med lande uden for EU en regel om, at det pågældende land skal overholde menneskerettighederne. EU er dog i nogle situationer tilbageholdende med at blande sig i andre landes interne forhold. 

Du kan læse mere om politikken for menneskerettigheder i Den Europæiske Unions faktablad.

Løsningen af globale miljøproblemer er en central del af EU’s arbejde, og medlemslandene går sammen om en fælles miljøpolitik.

EU's miljøpolitik favner bredt og dækker de fleste miljøspørgsmål, herunder: 

  • Beskyttelse af dyre- og plantearter. EU bestræber sig på at beskytte biodiversiteten – det vil sige mangfoldighed af dyre- og plantearter – gennem love, som bl.a. forpligter medlemslandene til at oprette beskyttede områder for vilde dyr og planter. 
  • Bekæmpelse af luftforurening. Dette sker bl.a. gennem fælles regler om begrænsning af udslip fra industrivirksomheder og forurenende stoffer fra biler. 
  • Fri bevægelighed for kemiske produkter. Størstedelen af kemikalieområdet i EU er reguleret, hvilket skal sikre fri bevægelighed for kemiske produkter i EU og beskytte miljøet. 
  • Kvalitetskrav til bade- og drikkevand. EU har vedtaget fælles lovgivning, som stiller kvalitetskrav til badevand og drikkevand, samt regler der skal beskytte grundvandet mod kvælstof fra landbruget m.m.
  • Regler for affald. EU har også vedtaget regler for affald, som stiller krav til medlemslandene om at udarbejde affaldsplaner og om genanvendelse af affald. 
Du kan læse mere om miljøpolitikken i Den Europæiske Unions faktablad.

Monetær politik er en fælles betegnelse for den penge- og valutapolitik, der føres for de 19 eurolande. Med en fælles valuta kan det enkelte euroland ikke føre en selvstændig penge- og valutapolitik. Ansvaret for eurolandenes monetære politik er derfor overdraget til Den Europæiske Centralbank (ECB).

Den monetære politik har til formål:

  • primært at sikre stabile priser i euroområdet
  • at understøtte EU's overordnede mål – bl.a. vækst og beskæftigelse

Du kan læse mere om Den Økonomiske og Monetære Union i Den Europæiske Unions faktablad.

Regionalpolitikken er rettet mod EU’s regioner og byer. Formålet er at sætte gang i den økonomiske vækst og forbedre livskvaliteten gennem investeringer samt at støtte mindre udviklede regioner. Dette sker primært igennem EU’s såkaldte strukturfonde, der bl.a. giver støtte til:

  • projekter inden for transport og kommunikation
  • små og mellemstore virksomheder, så de bliver mere innovative og konkurrencedygtige
  • overgangen til en grønnere økonomimodernisering af undervisningssystemer

Søger du penge til et projekt, kan du læse mere om EU’s fonde på Erhvervsstyrelsen

Du kan læse mere om regionalpolitikken i Den Europæiske Unions faktablad.

Den europæiske rumpolitik handler om udforskning og udnyttelse af rummet, men også om forskning og teknologisk udvikling, der er til gavn for virksomheder og borgere nede på jorden. Målet er at fremme videnskabelige og tekniske fremskridt samt at forbedre industriens muligheder for at konkurrere globalt.

EU’s rumpolitik er knyttet til aktiviteterne i den europæiske rumfartsorganisation, ESA. ESA er en international organisation, som er uafhængig af EU. EU og ESA samarbejder bl.a. om to store rumprojekter, Galileo og Copernicus, opkaldt efter historiske videnskabsmænd.

Du kan læse mere om EU’s rumpolitik og projekter på Kommissionens hjemmeside.

De enkelte EU-lande har selv hovedansvaret på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område. EU’s rolle er derfor at supplere medlemslandenes lovgivning inden for områder som:

  • arbejdsmiljø: bl.a. ved forbud mod børnearbejde og beskyttelse af arbejdstagerne mod arbejdsulykker
  • arbejdstagerinteresser: som f.eks. indgåelse af ansættelseskontrakter
  • social sikring: borgere mister f.eks. ikke sociale rettigheder, når de får job i et andet EU-land 

Du kan læse mere om Social- og arbejdsmarkedspolitikken i Den Europæiske Unions faktablad.

Formålet med sundhedspolitikken er at forbedre folkesundheden i EU og forebygge større sygdomstrusler ved hjælp af forskning.

Ansvaret for sundhedsområdet ligger primært hos de enkelte medlemslande. De fælles EU-regler på sundhedsområdet har derfor til formål at støtte og supplere medlemslandenes initiativer.

Sundhedsområdet dækker et bredt felt af emner, bl.a.:

  • forebyggelse og bekæmpelse af større sundhedstrusler
  • patienters adgang til behandling i andre EU-lande
  • en indre markeds-baseret regulering af tobaksvarer, lægemidler og medicinsk udstyr

Du kan læse mere om sundhedspolitik på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Telekommunikation et vigtigt politikområde i EU, fordi flere og flere produkter og serviceydelser i dag foregår online eller digitalt.

EU's arbejde med telekommunikation rummer mange elementer, men handler bl.a. om:

  • at sikre rettigheder vedrørende adgang til og brug af tele-, internet- og onlinetjenester overalt i EU
  • at sikre borgernes ret til databeskyttelse
  • at fremme udviklingen af en digital økonomi

Du kan læse mere om telekommunikation på Europa-Kommissionens hjemmeside.


I EU har man lavet en strategi for terrorbekæmpelse, der udstikker retningslinjer for en fælles indsats.

Strategien sigter på at:

  • Forebygge: Det er bl.a. ulovligt i EU at opfordre til, rekruttere til og oplære i terrorisme
  • Beskytte: Det handler om at beskytte mennesker, broer, veje og lufthavne mod terrorangreb. Det handler også om at forbedre grænsesikkerheden gennem bedre systemer til at identificere eftersøgte personer. 
  • Forfølge: Det handler om at udveksle information mellem EU-landene gennem politisamarbejdet Europol med henblik på at retsforfølge terrorister. 
  • Reagere: EU har opbygget et civilt beredskab, der skal forsøge at håndtere konsekvenserne af terrorangreb. Blandt initiativerne er et netværk for personer, der har været udsat for terror.

EU’s terrorliste

Efter terrorangrebene 11. september 2009 oprettede EU en liste over personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger. Hvis en bestemt person er opført på listen, kan EU indefryse vedkommendes konti. EU’s medlemslande samarbejder om efterforskning og udveksling af information om de pågældende på listen.

Du kan læse mere om terrorbekæmpelse på Ministerrådets hjemmeside.

Formålet med transportpolitikken er at nå frem til effektive, sikre og miljømæssige løsninger og at sørge for fair konkurrence mellem medlemslandene.

EU’s transportpolitik handler bl.a. om: 

  • Fælles sikkerhedsregler: EU lovgiver om ensartede tekniske standarder for vej-, jernbane-, sø- og lufttransport
  • Infrastruktur: EU giver økonomisk støtte til infrastrukturprojekter 
  • Konkurrence: F.eks. lovgiver EU om sociale vilkår for lastbilchauffører og sikrer fair konkurrence 
  • Passagerrettigheder: Regler om fælles rettigheder for rejsende i EU
  • Reducering af drivhusgasser: Inden 2050 skal EU f.eks. reducere drivhusgasser med 60 pct. for transportsektoren 

Du kan læse mere om transportområdet på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Europa er en meget attraktiv turistdestination, hvilket EU ønsker at vedligeholde. I EU udveksler medlemslandene erfaringer om turisme, og der bliver vedtaget begrænset lovgivning på området.

EU's rolle er at: 

  • skabe gode vilkår for turistsektoren 
  • fremme bæredygtig turisme
  • sikre turistdestinationer af høj kvalitet
  • fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne

Du kan læse mere om turisme på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Hvert EU-land har selv ansvaret for uddannelsespolitikken. Derfor spiller EU kun en supplerende rolle som koordinator og rådgiver.

EU's rolle er bl.a. at fremme: 

  • Udvekslingsophold: gør det muligt for elever, lærere og studerende at tage en del af deres uddannelse, efteruddannelse eller praktikophold i et andet land. EU finansierer programmet ERASMUS+, som uddeler penge til formålet.
  • Tværgående samarbejde: styrker samarbejdet mellem skoler, gymnasier, universiteter og ungdomsorganisationer på tværs af grænser.
  • Reformrådgivning: rådgiver medlemsstaterne om at reformere uddannelsessystemerne, så de er bedre rustet til at håndtere fremtidens udfordringer.

Du kan læse mere om uddannelse og ungdom på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Hvis du er statsborger i et EU-medlemsland, er du også unionsborger. Unionsborgerskabet erstatter ikke dit nationale statsborgerskab, men er et supplement, der betyder, at du har en række rettigheder:

  • Du kan færdes frit og tage ophold inden for EU.
  • Du kan stemme ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg i det EU-land, hvor du bor – også hvis det ikke er dit eget land.
  • Du kan stille op som kandidat ved europaparlamentsvalg og kommunalvalg i det EU-land, hvor du bor – også hvis det ikke er dit eget land.
  • Du kan klage til Europa-Parlamentet eller den Europæiske Ombudsmand, hvis EU-institutionerne har krænket dine rettigheder.
  • Du kan henvende dig til og få svar fra EU-institutionerne på dit eget sprog (et af EU’s 24 officielle sprog). 
  • Du kan få beskyttelse på et andet EU-lands ambassade eller konsulat, hvis du rejser uden for EU, og Danmark ikke har en ambassade eller et konsulat der, hvor du befinder dig.   

Borgerinitiativet
Du kan som unionsborger påbegynde en underskriftsindsamling, hvis du gerne vil have, at Kommissionen skal tage et bestemt initiativ. Hvis dit initiativ opnår 1 million underskrifter fordelt på syv lande, er Kommissionen forpligtet til at lytte og forholde sig til initiativet.

Du kan læse mere om Unionsborgerskabet på Kommissionens hjemmeside.

Senest opdateret: [07.03.2019]
Sideansvarlig: Stine Sofie Mathisen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik