Økonomisk politik

EU har en række fælles regler for den økonomiske politik, der bl.a. skal sikre, at medlemslandenes økonomier ikke udvikler sig i alt for forskellige retning.

Centrale områder for EU’s økonomiske politik:

  • Bankunionen
  • Den økonomiske og monetære union (ØMU) og eurosamarbejdet
  • Det europæiske semester
  • Finanspagten
  • Stabilitets- og Vækstpagten

Bankunionen 

Bankunionen skal sikre, at banksektoren i euroområdet ikke igen kommer i så alvorlige problemer som under finans- og gældskrisen, hvor flere medlemslande måtte bruge store offentlige summer på at forhindre en række bankers kollaps. 

Bankunionen består af tre elementer:

  • Fælles regler for bankerne
  • Fælles tilsyn med bankerne
  • Fælles afvikling af banker

Lidt forenklet går bankunionen altså ud på, at en central EU-myndighed holder øje med, om bankerne overholder de fælles regler, og hvis en bank kommer i vanskeligheder, er der også en overordnet EU-myndighed, der lægger en plan for, hvordan banken kan afvikles og lukkes ned. 

Eurolandene skal deltage i bankunionen, hvorimod de øvrige EU-lande selv kan vælge, om de ønsker at deltage. De fælles regler for bankerne gælder dog for alle EU-landene. 

Du kan læse mere på Kommissionens hjemmeside

Den økonomiske og monetære union (ØMU) og eurosamarbejdet 

Euroen er den fælles valuta, som benyttes i de 19 EU-lande, der tilsammen udgør eurosamarbejdet. Desuden har fire lande uden for EU indgået aftale om at benytte euroen som national møntenhed, da de har en tæt forbindelse til forskellige EU-lande. Danmark er ikke med i eurosamarbejdet, men den danske krones kurs følger euroens kurs. 

Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) ligger til grund for etableringen af euroen. ØMU’en er et samarbejde om økonomisk politik, om en fælles valuta (euroen) samt en fælles monetær politik styret af Den Europæiske Centralbank (ECB).

Du kan læse mere på Kommissionens hjemmeside.

Du kan indtaste et vilkårligt beløb i et af felterne. Derefter omregner euro-konverteren beløbet.

Europæiske semester

Det europæiske semester er en fast årlig tidsramme og proces for tilpasningen af EU-landenes budget og økonomiske politikker. Forløbet er delt op i 6 måneder ad gangen. 

Du kan læse mere på Kommisionens hjemmeside. 

Finanspagten 

Hovedformålet med finanspagten er at få deltagerlandene til at indføre en regel i deres nationale lovgivning om, at de ikke må bruge flere penge årligt, end de får ind fra skatter og afgifter. En sådan regel kaldes en budgetregel, og formålet er at gøre det lovpligtigt at have et offentligt budget, som er i balance eller overskud.
Alle medlemslandene med undtagelse af Storbritannien, Tjekkiet og Kroatien deltager i finanspagten.

Stabilitets- og vækstpagten 

Formålet med Stabilitets- og vækstpagten er at:

  • medlemslandene har såkaldt sunde og holdbare offentlige finanser, hvilket betyder, at de skal arbejde sig hen imod et offentligt budget i balance eller overskud,
  • medlemslandenes budgetunderskud holder sig under 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP),
  • medlemslandenes offentlige bruttogæld udgør mindre end 60 pct. af BNP.

Stabilitets- og vækstpagtens regler gælder for alle EU's medlemslande, men det er kun eurolandene, der kan blive idømt økonomiske sanktioner i form af bøder for at bryde reglerne. 

Senest opdateret: [07.03.2019]
Sideansvarlig: Anders Hulgreen Jensen

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik