Det indre marked

EU’s medlemslande udgør tilsammen EU’s indre marked. Her kan varer og ydelser handles frit, og mennesker må rejse, arbejde og bo, hvor de vil.

Et stort, fælles indre marked, hvor EU-lande kan handle frit med hinanden, er kernen i EU-samarbejdet. 

 

Konkurrence gør varer billigere

På det indre marked konkurrerer europæiske virksomheder om at producere varer til de 500 millioner indbyggere i EU. Konkurrencen tvinger virksomheder til at blive mere effektive, så de kan producere billigere varer eller finde på nye og bedre produkter. Det skal skabe vækst og gøre medlemslandene rigere. Som forbruger betyder det, at du får flere og billigere valgmuligheder, når du skal købe et produkt.

EU laver fælles regler og standarder for varer 

EU fjerner handelsbarrierer mellem medlemslandene for at sikre frihandel og fri konkurrence på det indre marked. Dette gøres primært på to måder: 

 

1. Harmonisering af regler
Når EU laver ensartede standarder og regler for medlemslandene, kaldes det en harmonisering. 

Ca. 50 % af alle varer, der handles på EU’s indre marked, er omfattet af harmoniserede regler. Det gælder f.eks. motorkøretøjer, lægemidler, fødevarer, kemikalier og tobaksvarer. 

EU har desuden harmoniseret regler for en række ydelser. Det gælder bl.a. posttjenester, betalingskort og forsikringer.

 

2. Gensidig anerkendelse af varer
For produkter, hvor EU ikke har vedtaget harmoniserede regler, gælder princippet om gensidig anerkendelse. Det betyder, at et EU-land som udgangspunkt ikke kan forbyde, at varer eller ydelser sælges i det pågældende EU-land, hvis de lovligt kan markedsføres i et andet EU-land.

Der er dog undtagelser fra princippet om gensidig anerkendelse. EU-landene kan f.eks. indføre nationale regler for at beskytte  miljøet eller menneskers og dyrs liv og sundhed.

 

Læs mere om det indre marked og fri bevægelighed for varer og ydelser på Erhvervsstyrelsens hjemmeside

 

EU’s frihandelsaftaler

EU forhandler frihandelsaftaler med lande uden for EU. Formålet er at forbedre europæiske virksomheders adgang til markeder uden for EU. Disse såkaldte bilaterale frihandelsaftaler supplerer EU’s globale multilaterale frihandelsaftaler, som forhandles i Verdenshandelsorganisationen, WTO. 

 

Se en oversigt over forhandlinger af EU’s frihandelsaftaler her og læs mere om de igangværende og afsluttede frihandelsaftaler her

Skat 
EU har ingen indflydelse på, hvor meget du som borger betaler i skat. Det er Folketinget, der beslutter, hvor meget danskerne skal betale i indkomstskat, ejendomsskat og andre direkte skatter.

EU’s skatteregler fokuserer på konkurrence, grænseoverskridende samarbejde samt at undgå skattely og skattesnyd. I en globaliseret verden kan medlemslandene ikke selv forhindre multinationale selskaber i at omgå skattereglerne. Derfor samarbejder EU-landene både internt og med internationale organisationer såsom OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development) om at forhindre bl.a. skattely og skattesnyd.

Du kan læse mere om skat i EU på Kommissionens hjemmeside (på engelsk) 

Moms 
EU har et fælles momssystem. Moms står for meromsætningsafgift og er et skattetillæg på salgsprisen på en vare eller ydelse. EU har en minimumsgrænse for momssatserne på 15 %, men det er medlemslandene, der bestemmer, hvor høje momssatserne skal være. I Danmark betaler man f.eks. 25 % i moms, mens man i Frankrig betaler 20 %.

Du kan læse mere om moms i EU på SKAT og Dit Europa

Senest opdateret: [21.02.2019]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik