Konklusioner fra møder i Det Europæiske Råd

Her kan du finde konklusioner fra Det Europæiske Råds møder med deltagelse af EU's stats- og regeringschefer - de såkaldte EU-topmøder. 
DER-logo

Konklusioner fra 2017

Konklusioner fra 2016

 







Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 15. december 2016

Bruxelles
I. MIGRATION

Den eksterne dimension

1. Det Europæiske Råd minder om sine konklusioner fra oktober om den østlige Middelhavsrute. Det gentager sin forpligtelse på erklæringen fra EU og Tyrkiet og understreger vigtigheden af en fuld og ikkediskriminerende gennemførelse af alle aspekter. Det gentager desuden sit tilsagn om fortsat støtte til landene langs Vestbalkanruten. Det godkender den fælles handlingsplan om gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet, der er udarbejdet i samarbejde mellem Grækenland og Kommissionen og hilser det velkommen, at Grækenland allerede har taget de første skridt hen imod gennemførelsen heraf. Det Europæiske Råd opfordrer alle medlemsstater til at sikre hurtig gennemførelse af den fælles handlingsplan.

2. Den nye partnerskabsramme for samarbejde er et vigtigt værktøj til håndtering af ulovlig migration og de grundlæggende årsager hertil, navnlig for så vidt angår den centrale Middelhavsrute. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af pagterne med fem afrikanske oprindelses- eller transitlande og det voksende ejerskab i partnerlandene. På baggrund af disse erfaringer kan yderligere pagter eller andre former for samarbejde komme på tale, idet der tages hensyn til de tilgængelige ressourcer. Partnerskabsrammens mål, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i juni, bør integreres i andre eksterne instrumenter og politikker i EU og dets medlemsstater. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte og intensivere deres engagement inden for partnerskabsrammen og vil nøje følge udviklingen med hensyn til at dæmme op for strømmene og forbedre tilbagesendelsesraterne.

3. For at styrke gennemførelsen af Vallettahandlingsplanen og partnerskabsrammen bør den enighed, som Rådet har opnået om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling og EIB's eksterne udlånsmandat, følges op af hurtig vedtagelse af den relevante lovgivning. I denne forbindelse glæder Det Europæiske Råd sig over, at EIB er begyndt at gennemføre sit resiliensinitiativ for Vestbalkan og de sydlige nabolande.

4. Det Europæiske Råd understreger behovet for at styrke støtten til den libyske kystvagt, herunder gennem EUNAVFOR MED operation SOPHIA, for at øge dens kapacitet til at forhindre tab af liv på havet og ødelægge smuglernes forretningsmodel. Det er samtidig nødvendigt at træffe foranstaltninger for at tilbyde migranter, der er strandet i Libyen, muligheder for støttet frivillig tilbagevenden og begrænse farlige rejser.

5. Det Europæiske Råd minder om betydningen af, at Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og den europæiske grænse- og kystvagt får stillet tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Det ser med tilfredshed på, at EASO vil begynde at rekruttere specifikt personale for at sikre stabil og bæredygtig kapacitet. Det gentager desuden behovet for fortsat opmærksomhed med hensyn til andre ruter, herunder i det vestlige Middelhav, med henblik på at kunne reagere hurtigt på udviklingen.
Den interne dimension

6. En effektiv anvendelse af principperne om ansvarlighed og solidaritet er fortsat et fælles mål. De seneste måneders vedvarende indsats for at gennemgå det fælles europæiske asylsystem har vist nogle områder, hvor der er konvergens, mens andre områder kræver yderligere arbejde. Rådet opfordres på grundlag af dette arbejde til at fortsætte processen med sigte på at opnå konsensus om EU's asylpolitik under det kommende formandskab.

7. Medlemsstaterne bør yderligere intensivere deres bestræbelser på at fremskynde omfordeling, navnlig for så vidt angår uledsagede mindreårige, og de eksisterende genbosætningsordninger1.


II. SIKKERHED

Den indre sikkerhed

8. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sit engagement i gennemførelsen af strategien for Den Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020. Den politiske aftale mellem medlovgiverne om direktivet om bekæmpelse af terrorisme er et vigtigt skridt og bør efterfølges af hurtig vedtagelse af forslagene om skydevåben og om bekæmpelse af hvidvaskning af penge samt af gennemførelsen af ny lovgivning om passagerlister (PNR). Det Europæiske Råd opfordrer til effektivt samarbejde med udbydere af elektroniske tjenester etableret i og uden for EU.

9. Det Europæiske Råd hilser enigheden om den reviderede Schengengrænsekodeks, der styrker den systematiske kontrol af alle rejsende, som passerer EU's ydre grænser, velkommen og opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre den, idet der tages hensyn til nogle medlemsstaters særlige situation. Medlovgiverne bør senest i juni 2017 nå til enighed om et ind- og udrejsesystem og senest ved udgangen af 2017 om et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse for at sikre, at rejsende, der er fritaget for visumpligt, screenes systematisk. Det opfordrer også til fortsat at levere resultater med hensyn til informationssystemers og databasers interoperabilitet.

Den ydre sikkerhed og forsvaret

10. Europæerne skal tage et større ansvar for deres egen sikkerhed. For at styrke Europas sikkerhed og forsvar i et udfordrende geopolitisk miljø og for at beskytte dets borgere bedre understreger Det Europæiske Råd, samtidig med at det bekræfter tidligere tilsagn i denne henseende, behovet for at gøre mere, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige ekstra ressourcer, idet der samtidig tages hensyn til nationale omstændigheder og retlige forpligtelser. For de medlemsstater, der også er medlemmer af NATO, er dette i overensstemmelse med NATO's retningslinjer for forsvarsudgifter. Det Europæiske Råd opfordrer ligeledes til, at samarbejdet om at udvikle de nødvendige kapabiliteter styrkes, og at der gives tilsagn om at stille disse kapabiliteter til rådighed, når det er nødvendigt. Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal være i stand til at bidrage afgørende til kollektive bestræbelser samt til at handle på egen hånd, når og hvor det er nødvendigt, og sammen med partnere, når det er muligt. Det Europæiske Råd ser frem til en omfattende gennemgang af Athenamekanismen senest ved udgangen af 2017.

11. Det Europæiske Råd tilslutter sig Rådets konklusioner af 14. november og 17. oktober 2016 om gennemførelse af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet, som fastsætter EU's ambitionsniveau. Det opfordrer til, at den højtstående repræsentant og medlemsstaterne på omfattende vis følger op på dem. Den højtstående repræsentant vil, i forlængelse af Rådets konklusioner, navnlig forelægge forslag i de kommende måneder med hensyn til udvikling af civile kapabiliteter, parametrene for en medlemsstatsdreven samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar, processen til udvikling af militære kapabiliteter under hensyntagen til forskning og teknologi (F&T) og industrielle aspekter, etablering af en permanent operativ planlægnings- og gennemførelseskapabilitet på strategisk niveau, styrkelse af relevansen, anvendeligheden og indsatsevnen for så vidt angår EU's værktøjskasse til hurtig reaktion, elementer og valgmuligheder i forbindelse med et inklusivt permanent struktureret samarbejde, der er baseret på en modulær tilgang og skitserer mulige projekter, og omfattelse af samtlige krav i forbindelse med kapacitetsopbygningen inden for sikkerhed og udvikling (CBSD). I denne sammenhæng opfordrer Det Europæiske Råd medlovgiverne til at arbejde hurtigt på Kommissionens forslag om CBSD med henblik på at opnå enighed i første halvår af 2017.

12. Det Europæiske Råd glæder sig over Kommissionens forslag om den europæiske forsvarshandlingsplan som dens bidrag til udvikling af en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, idet det understreger betydningen af, at medlemsstaterne inddrages fuldt ud, og opfordrer alle relevante aktører til at arbejde videre hermed. Rådet opfordres til hurtigt at behandle de relaterede forslag fra Kommissionen. EIB opfordres til at undersøge skridt til at støtte investeringer i forskning på forsvarsområdet og udviklingsaktiviteter. Endvidere opfordres Kommissionen til i første halvår af 2017 at stille forslag om oprettelse af en europæisk forsvarsfond, herunder et vindue om fælles udvikling af kapabiliteter, som medlemsstaterne i fællesskab når til enighed om.

13. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende til, at der handles hurtigt for at følge op på Rådets konklusioner af 6. december 2016 ved at gennemføre den fælles erklæring, som EU's og NATO's ledere undertegnede i Warszawa, undgå overlapning og sikre komplementaritet mellem EU og NATO, hvad angår hybride trusler, maritime spørgsmål, cybersikkerhed, strategisk kommunikation, forsvarskapacitet, forsvarsindustri og forskning på forsvarsområdet, øvelser, og kapacitetsopbygning inden for forsvar og sikkerhed.

14. Det Europæiske Råd opfordrer til, at der hurtigt arbejdes videre med den ydre sikkerhed og forsvaret, og anmoder Rådet om at aflægge rapport i marts, så Det Europæiske Råd kan gennemgå fremskridtene. Det vil give yderligere strategisk vejledning i juni.

15. Det Europæiske Råd vil bevare spørgsmålene om sikkerhed og forsvar på dagsordenen med henblik på regelmæssigt at vurdere fremskridt og på den baggrund træffe afgørelse om passende strategiske og politiske prioriteter.


III. ØKONOMISK OG SOCIAL UDVIKLING, UNGE

16. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den enighed, der er opnået i Rådet, om forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som medlovgiverne ventes at vedtage i første halvår af 2017. Det bemærker også, at Rådet nu er rede til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om modernisering af de defensive handelsinstrumenter.

17. Det gentager betydningen af de forskellige strategier for det indre marked og af energiunionen, som bør færdiggøres og gennemføres senest i 2018. Inden da skal visse centrale spørgsmål være løst2. Det ser med tilfredshed på de fremskridt, der hidtil er opnået, og opfordrer alle institutioner til at bygge på dette momentum og hæve ambitionsniveauet endnu mere, navnlig på de vigtige områder for tjenesteydelser og det digitale indre marked, forud for Det Europæiske Råds møde i marts 2017. Det opfordrer til, at de resterende hindringer på det indre marked, herunder hindringerne for frie datastrømme, fjernes.

18. Det Europæiske Råd opfordrer til, at ungdomsgarantien videreføres, og hilser den øgede støtte til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet velkommen. Det opfordrer også til, at der arbejdes videre med Kommissionens seneste initiativer vedrørende unge, herunder dem om mobilitet, uddannelse, udvikling af kompetencer og det europæiske solidaritetskorps.

19. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at evaluere virkningen af at integrere industripolitik i EU's strategiske initiativer og til at overveje konkrete skridt til at styrke og modernisere det indre markeds industrigrundlag.

20. Det Europæiske Råd understreger behovet for at fuldføre bankunionen med hensyn til risikoreduktion og risikodeling i den finansielle sektor i den rette rækkefølge som fastsat i Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om en køreplan med henblik herpå. I den forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd Rådet til hurtigt at gennemgå Kommissionens nylige forslag til at øge modstandsdygtigheden i den finansielle sektor.

IV. CYPERN

21. Efter en orientering ved Republikken Cyperns præsident om forhandlingerne om en løsning på Cypernspørgsmålet gentog Det Europæiske Råd sin støtte til den igangværende proces om en genforening af Cypern. EU, som tager hensyn til, at Cypern er og vil forblive medlem af vores Union, når spørgsmålet er løst, er parat til at deltage i Genèvekonferencen om Cypern den 12. januar 2017.

V. EKSTERNE FORBINDELSER

Ukraine

22. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sit engagement i folkeretten og Ukraines territoriale integritet samt indgåelsen af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, herunder etableringen af et vidtgående og bredt frihandelsområde. Formålet med associeringsaftalerne er at støtte partnerlandene på deres vej til at blive stabile og velstående demokratier og at afspejle den strategiske og geopolitiske betydning, som Den Europæiske Union tillægger den regionale sammenhæng. Det er derfor fortsat et centralt mål for EU at afslutte ratificeringsprocessen.

23. Efter omhyggeligt at have noteret sig resultatet af den nederlandske folkeafstemning den 6. april 2016 om lovforslaget om godkendelse af associeringsaftalen og de betænkeligheder, som der blev givet udtryk for inden folkeafstemningen som tilkendegivet af den nederlandske premierminister, noterer Det Europæiske Råd sig en afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater, forsamlet i Det Europæiske Råd (bilag), som imødekommer disse betænkeligheder i fuld overensstemmelse med associeringsaftalen og EU-traktaterne.

24. Det Europæiske Råd noterer sig, at afgørelsen i bilaget er retligt bindende for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater og kun kan ændres eller ophæves efter fælles overenskomst mellem deres stats- og regeringschefer. Den træder i kraft, når Kongeriget Nederlandene har ratificeret aftalen, og Unionen har indgået den. Skulle dette ikke ske, vil afgørelsen ophøre med at eksistere.

25. Det Europæiske Råd hilser resultatet af topmødet mellem EU og Ukraine den 24. november 2016 velkommen og understreger, at Unionen fortsat er fast besluttet på at uddybe og styrke sine forbindelser med Ukraine i lyset af de aktuelle udfordringer. Det anerkender Ukraines resultater med gennemførelsen af reformer for at opfylde europæiske standarder og den omstændighed, at landet har opfyldt betingelserne for en visumfri ordning med EU. Efter vedtagelsen af en solid suspensionsmekanisme opfordres medlovgiverne til at afslutte proceduren med henblik på ophævelse af visumpligten for Ukraine og Georgien.

Syrien

26. Det Europæiske Råd fordømmer på det kraftigste det syriske regimes og dets allieredes, navnlig Ruslands og Irans, fortsatte angreb på Aleppo, herunder de målrettede angreb på civile og hospitaler. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende regimet og Rusland samt alle parter i den syriske konflikt til omgående at gennemføre følgende fire nødforanstaltninger:

a) sikker og værdig evakuering af indbyggerne i det østlige Aleppo til et bestemmelsessted efter eget valg under FN's overvågning og koordinering. Medlemmerne af den civile beskyttelse og den civile administration bør også være omfattet af en uhindret evakuering under FN's overvågning. De mest alvorligt tilskadekomne personer skal evakueres først

b) øjeblikkelig og ubetinget støtte til og beskyttelse af alle indbyggerne i det østlige Aleppo uden forskelsbehandling og i henhold til den humanitære folkeret, idet der garanteres total og uhindret adgang for FN og dets partnere på stedet med henblik på at levere nødhjælpsvarer og yde medicinsk nødhjælp til hele Syrien i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2258

c) reel beskyttelse af alt lægepersonale og alle lægefaciliteter i hele landet i henhold til FN's sikkerhedsråds resolution 2286, navnlig hospitalerne ved grænserne i Atmeh, Darkouch, Bab Al-Hawa og Bab Al-Salameh

d) anvendelse af humanitær folkeret er nødvendig i det østlige Aleppo, men også i hele landet og navnlig i alle de områder, hvor civilbefolkningen er under belejring.
EU vil som den primære yder af humanitær støtte til den syriske befolkning fortsætte med at arbejde for at opnå disse mål.

27. Fjendtlighederne i Syrien skal indstilles omgående. EU vil i FN-regi samarbejde konstruktivt med alle partnere om en overgang i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2254. Det Europæiske Råd opfordrer med henblik herpå den højtstående repræsentant til at fortsætte sin løbende direkte dialog med alle relevante partnere. De ansvarlige for brud på folkeretten, hvor der i nogle tilfælde kan være tale om krigsforbrydelser, skal drages til ansvar. EU overvejer alle til rådighed stående muligheder. EU vil først yde støtte til Syriens genopbygning, når en troværdig politisk overgang er godt i gang.

----------------------------------------------------------

1 Dette er med forbehold af Ungarns og Slovakiets stilling i den retssag, der er indledt vedrørende Rådets afgørelse (EU) 2015/1601, og af Polens stilling, idet Polen er interveneret til støtte for sagsøgerne.

2 For Polen betyder dette bl.a. frihed til at fastsætte sit energimiks og sikre energiforsyningssikkerheden.


BILAG

Afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater, forsamlet i Det Europæiske Råd, om associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side

Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater, hvis regeringer er signatarer af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side ("aftalen"),

som noterer sig resultatet af den nederlandske folkeafstemning den 6. april 2016 om lovforslaget om godkendelse af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine og de betænkeligheder, som der blev givet udtryk for inden folkeafstemningen som tilkendegivet af Kongeriget Nederlandenes premierminister,

som ønsker at imødekomme disse betænkeligheder i fuld overensstemmelse med associeringsaftalen mellem EU og Ukraine og EU-traktaterne og i tråd med EU's mål om at uddybe forbindelserne med Ukraine,

som tager hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december 2016,

har besluttet at vedtage følgende som en fælles forståelse, der skal træde i kraft, når Kongeriget Nederlandene har ratificeret aftalen, og Den Europæiske Union har indgået den:

A

Selv om målet er at knytte tætte og varige forbindelser mellem aftalens parter på grundlag af fælles værdier, giver aftalen ikke Ukraine status som kandidatland til tiltrædelse af Unionen og udgør heller ikke en forpligtelse til at give Ukraine en sådan status på et senere tidspunkt.

B

Aftalen bekræfter samarbejde med Ukraine på områderne sikkerhed, navnlig med hensyn til konfliktforebyggelse, krisestyring og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben. Den indeholder ikke en forpligtelse for Unionen eller dens medlemsstater til at yde kollektive sikkerhedsgarantier for eller anden militær bistand eller støtte til Ukraine.

C

Selv om aftalen fastsætter et mål om at forbedre borgernes mobilitet, giver den hverken henholdsvis ukrainske statsborgere eller unionsborgere ret til at opholde sig eller arbejde frit på en medlemsstats eller Ukraines område. Aftalen berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af ukrainske statsborgere, der kan indrejse på deres område for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

D

Aftalen gentager Unionens tilsagn om at støtte reformprocessen i Ukraine. Aftalen kræver ikke yderligere finansiel støtte fra medlemsstaterne til Ukraine, og den ændrer heller ikke den enkelte medlemsstats eneret til at fastsætte karakteren og størrelsen af sin bilaterale finansielle støtte.

E

Bekæmpelse af korruption er vigtig for at styrke forbindelserne mellem aftalens parter. I henhold til aftalen vil parterne arbejde sammen om at bekæmpe og forebygge korruption både i den private og den offentlige sektor. Samarbejde mellem parterne vedrørende retsstatsprincippet sigter navnlig på at styrke domstolene, forbedre deres effektivitet, sikre deres uafhængighed og upartiskhed og bekæmpe korruption.

F

Respekt for demokratiske principper, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for retsstatsprincippet, herunder som omhandlet i punkt E, er væsentlige elementer i denne aftale. Parterne skal opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, hvis gennemførelse og håndhævelse vil blive overvåget. I overensstemmelse med aftalens artikel 478 kan hver part træffe passende foranstaltninger i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser. Der skal fortrinsvis træffes passende foranstaltninger, som griber mindst muligt ind i denne aftales virkemåde. Disse foranstaltninger kan som sidste udvej omfatte suspension af rettigheder eller forpligtelser, som følger af bestemmelser i denne aftale.


Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. marts 2016

Bruxelles
I. MIGRATION

1. Det Europæiske Råd bekræfter sin omfattende strategi til tackling af migrationskrisen. Flere elementer i vores fælles europæiske reaktion er på plads i dag og er ved at give resultater. Arbejdet med andre elementer fortsættes ihærdigt, så de kan gennemføres så hurtigt som muligt. Der vil fortsat blive givet prioritet til at genvinde kontrollen med vores ydre grænser.

2. Efter de beslutninger, som blev truffet af stats- og regeringscheferne den 7. marts, og i forbindelse med den fælles handlingsplan med Tyrkiet og en udvidelse heraf opfordrer Det Europæiske Råd til: 

  • yderligere arbejde vedrørende hotspots; der er gjort store fremskridt med hensyn til at gøre alle hotspots fuldt operationelle og øge modtagelseskapaciteten; denne indsats bør fortsætte med fuld bistand fra EU, herunder støtte til græske asylstrukturer
  • anvendelse af alle midler til at støtte Grækenlands kapacitet til tilbagesendelse af irregulære migranter til Tyrkiet inden for rammerne af den græsk-tyrkiske tilbagetagelsesprotokol og tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet fra den 1. juni 2016. Medlemsstaterne erklærer sig villige til med kort varsel at stille de nødvendige midler til rådighed for Grækenland, herunder grænsevagter, eksperter på asylområdet og tolke. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at koordinere al nødvendig støtte til Grækenland med henblik på fuld gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet og udarbejde en operationel plan. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne og agenturerne koordinere og organisere de støttestrukturer, der er nødvendige for reelt at gennemføre den. Kommissionen vil regelmæssigt aflægge rapport til Rådet om gennemførelsen heraf
  • ydelse af nødhjælp for at hjælpe Grækenland med at klare den humanitære situation. Hurtig vedtagelse af forordningen om nødhjælp er et vigtigt skridt i denne henseende. Det forslag til ændringsbudget, som Kommissionen har forelagt, bør vedtages omgående. Medlemsstaterne opfordres til at yde øjeblikkelige supplerende bidrag inden for rammerne af civilbeskyttelsesmekanismen og til at yde bilateral humanitær bistand
  • fremskyndet omfordeling fra Grækenland, hvilket omfatter foretagelse af den nødvendige sikkerhedskontrol; da antallet af ansøgninger nu er større end antallet af tilbud, jf. Kommissionens rapport af 16. marts, bør medlemsstaterne hurtigt tilbyde flere pladser i overensstemmelse med de eksisterende tilsagn.

3. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens meddelelse "De næste operationelle skridt i samarbejdet mellem EU og Tyrkiet på migrationsområdet", navnlig med hensyn til hvordan en asylansøgning fra en migrant, der passerer fra Tyrkiet til Grækenland, kan afvises på grundlag af begrebet "første asylland" eller "sikkert tredjeland" i overensstemmelse med europæisk ret og folkeretten.

4. Det Europæiske Råd gentager, at erklæringen fra EU og Tyrkiet ikke medfører nye forpligtelser for medlemsstaterne for så vidt angår omfordeling og genbosætning.

5. EU gentager, at det forventer, at Tyrkiet overholder de højeste standarder med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og overholdelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden. .

6. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sin støtte til Jordan og Libanon. Det opfordrer til at tilsagn udbetales straks og EU-aftaler udarbejdes endeligt for at forbedre støtten til flygtninge og værtssamfund i begge lande.

7. Det Europæiske Råd opfordrer til styrkelse af samarbejdet med landene på Vestbalkan om at tackle migrationskrisen og bidrage til Det Europæiske Råds målsætninger.

8. Det Europæiske Råd opfordrer i forlængelse af sine konklusioner fra februar 2016 Den Europæiske Investeringsbank til på mødet i juni at forelægge et specifikt initiativ med henblik på hurtigt at mobilisere yderligere finansiering til støtte for bæredygtig vækst, vital infrastruktur og social samhørighed i de sydlige nabolande og landene på Vestbalkan.

9. Det Europæiske Råd er yderst årvågent for så vidt angår mulige nye ruter for irregulære migranter og henstiller til, at der træffes alle de foranstaltninger, der måtte vise sig nødvendige i denne henseende. I denne forbindelse er bekæmpelse af smuglere overalt og med alle egnede midler fortsat afgørende. EU er rede til at støtte den nationale samlingsregering som den eneste legitime regering i Libyen, herunder på dens anmodning at genoprette stabiliteten, bekæmpe terrorisme og forvalte migrationen i det centrale Middelhavsområde.

10. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sine tidligere konklusioner om de forskellige elementer i den omfattende strategi og glæder sig over fremskridtene med forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt, der bør vedtages så hurtigt som muligt. Arbejdet med den fremtidige struktur af EU's migrationspolitik, herunder Dublinforordningen, vil også fortsætte.

II. BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG KONKURRENCEEVNE

11. Med henblik på at lede Rådets drøftelser om det europæiske semester 2016 godkendte Det Europæiske Råd de prioriterede politikområder i den årlige vækstundersøgelse: nyt skub i investeringerne, fortsatte strukturreformer for at modernisere vores økonomier og førelse af ansvarlige finanspolitikker. Medlemsstaterne vil tage hensyn til disse prioriteter i deres kommende nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer. Disse politikker vil bidrage til at give den igangværende genopretning et mere holdbart grundlag og fremme vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens høring om sociale spørgsmål og understreger betydningen af velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

12. Det Europæiske Råd vil på mødet i juni drøfte de fremskridt, der er gjort med arbejdet hen imod gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Det vil også vedtage en dagsorden for gennemførelse af alle aspekter af det indre marked, herunder gennemførelse af Kommissionens strategier for det indre marked, det digitale indre marked og kapitalmarkedsunionen, med henblik på til fulde at gøre brug af de uudnyttede muligheder for vækst og produktivitet.

13.  lyset af den vanskelige situation i den europæiske stålsektor på et tidspunkt med overkapacitet på globalt plan opfordrer Det Europæiske Råd Rådet til hurtigt at gennemgå Kommissionens meddelelse med henblik på gøre en kraftig indsats som reaktion på denne udfordring.

14. Det Europæiske Råd noterer sig landbrugernes situation, navnlig inden for mejerisektoren og svinesektoren, der er alvorligt ramt af faldet i priserne. Det opfordrer Kommissionen til at handle hurtigt efter resultatet af samlingen i Rådet (landbrug) den 14. marts. Det vil tæt følge udviklingen i denne sektor, som er så vigtig for Europa.

15. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen agter snart at offentliggøre en meddelelse om en handlingsplan vedrørende moms. Det ser med tilfredshed på Kommissionens hensigt om at medtage forslag om øget fleksibilitet for medlemsstaterne for så vidt angår reducerede momssatser, hvilket vil give medlemsstaterne mulighed for en momssats på nul.

III. KLIMA OG ENERGI

16. Det Europæiske Råd hilser Kommissionens forelæggelse af såvel pakken vedrørende energisikkerhed som meddelelsen "Vejen fra Paris" velkommen. Det tilskynder lovgiverne til at fortsætte arbejdet med forslagene for som en prioritet at styrke EU's energisikkerhed på grundlag af tidligere konklusioner og de relevante strategier godkendt af Det Europæiske Råd. Det mindende også om betydningen af et fuldt fungerende og sammenkoblet energimarked. Det understreger med udgangspunkt i klimameddelelsen EU's tilsagn om at reducere drivhusgasemissionerne i EU og at øge andelen af vedvarende energi samt forbedre energieffektiviteten som vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014. Det er fortsat en prioritet at tilpasse lovgivningen for at gennemføre denne ramme. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til snarest at forelægge samtlige tilbageværende relevante forslag med henblik herpå, således at den lovgivningsmæssige proces hurtigt kan indledes. Det Europæiske Råd ser frem til undertegnelsen af Parisaftalen den 22. april i New York og understreger nødvendigheden af, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er i stand til at ratificere Parisaftalen hurtigst muligt og i tide til at blive parter heri fra dens ikrafttrædelse.


Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. december 2015

Bruxelles

I. MIGRATION

1. I løbet af de seneste måneder har Det Europæiske Råd udarbejdet en strategi med henblik på at dæmme op for de hidtil usete migrantstrømme, som Europa står over for. Gennemførelsen er dog ikke tilstrækkelig og skal fremskyndes. Hvis Schengens integritet skal beskyttes, er det absolut nødvendigt at genvinde kontrollen med de ydre grænser. Der skal hurtigt sættes ind over for mangler, navnlig med hensyn til hotspots, omfordeling og tilbagesendelser. EU-institutionerne og medlemsstaterne skal straks:

a) sætte ind over for manglerne ved Schengenområdets ydre grænser, navnlig ved at sikre systematisk sikkerhedskontrol med relevante databaser og forhindre dokumentforfalskning
b) sætte ind over for manglerne i hotspotsenes funktion, herunder ved at sørge for den modtagelseskapacitet, der er nødvendig for at nå deres mål; hurtigt nå til enighed om en nøjagtig tidsplan for, hvornår yderligere hotspots skal være operationelle; sikre, at Frontex og EASO råder over den nødvendige ekspertise og det nødvendige udstyr
c) sikre systematisk og fuldstændig identifikation, registrering og optagelse af fingeraftryk og træffe foranstaltninger til at håndtere nægtelse af registrering samt dæmme op for irregulære sekundære strømme
d) gennemføre afgørelser om omfordeling og overveje at lade andre medlemsstater under højt pres, som har anmodet herom, være omfattet af eksisterende afgørelser
e) træffe konkrete foranstaltninger til at sikre faktisk tilbagesendelse og tilbagetagelse af personer uden ret til ophold og yde støtte til medlemsstater med hensyn til tilbagesendelsesoperationer
f) forbedre foranstaltningerne til bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel
g) sikre gennemførelse og operationel opfølgning af:

  • højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan; i den forbindelse er det vigtigt at hjælpe ikke-EU-medlemsstaterne langs med ruten over det vestlige Balkan med henblik på at foretage en registrering, der lever op til EU's standarder
  • Vallettatopmødet, navnlig med hensyn til tilbagesendelse og tilbagetagelse og
  • erklæringen fra EU og Tyrkiet af 29. november 2015 og handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet; i denne forbindelse anmodes Coreper om hurtigt at afslutte sit arbejde med, hvordan de 3 mia. euro til flygtningefaciliteten for Tyrkiet kan mobiliseres
h) fortsætte gennemførelsen af den aftalte genbosætningsordning
i) fortsætte med at overvåge strømmene langs migrationsruterne nøje for hurtigt at kunne reagere på udviklinger. 

2. Rådet bør fortsætte arbejdet med kriseomfordelingsmekanismen under hensyntagen til indhøstede erfaringer og hurtigt træffe beslutning om sin holdning til listen over sikre oprindelseslande. Rådet opfordres til hurtigt at undersøge situationen med hensyn til Afghanistan. Rådet bør hurtigt undersøge Kommissionens forslag af 15. december om en europæisk grænse- og kystvagt, Schengengrænsekodeksen, en frivillig og humanitær indrejseordning og rejsedokumenter med henblik på tilbagesendelse. Rådet bør vedtage sin holdning til "Den Europæiske Grænse- og Kystvagt" under det nederlandske formandskab. Kommissionen vil hurtigt fremlægge en revision af Dublinsystemet; i mellemtiden skal de eksisterende regler gennemføres. Den vil endvidere snart fremlægge et revideret forslag om intelligente grænser.

3. Formandskabet, Kommissionen og den højtstående repræsentant vil aflægge rapport om fremskridtene inden Det Europæiske Råds møde til februar.


II. BEKÆMPELSE AF TERRORISME

4. Terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 har kun styrket vores vilje til at fortsætte vores kompromisløse kamp mod terrorisme og til at gøre fuldt brug af alle de værktøjer, vi har til rådighed, herunder tæt samarbejde med centrale partnere som USA. Foranstaltningerne i stats- og regeringschefernes erklæring af 12. februar 2015, herunder dem, der blev operationaliseret i Rådets konklusioner af 20. november 2015, skal straks gennemføres. Det Europæiske Råd vil regelmæssigt følge situationen.

5. De seneste terrorangreb viser især, at det haster med at forbedre relevant informationsudveksling, navnlig med hensyn til:

a) at sikre systematisk registrering af oplysninger om udenlandske terrorkrigere i Schengeninformationssystem II
b) at sikre systematisk udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende personer med forbindelse til terrorisme (og grov og organiseret kriminalitet) og udvidelsen af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) til også at omfatte tredjelandsstatsborgere
c) at sikre interoperabilitet mellem relevante databaser med hensyn til sikkerhedskontrol
d) at forbedre informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes terrorbekæmpelsesmyndigheder og støtte det arbejde, der bliver udført af Europols nye center for terrorbekæmpelse, og
e) at øge medlemsstaternes bidrag til Europoldatabaser og sikre Europols og Frontex' adgang til relevante databaser.

6. Enigheden mellem medlovgiverne om forslaget til direktiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet baner vejen for en hurtig vedtagelse og gennemførelse, hvilket vil være et afgørende skridt i kampen mod terrorisme. Det Europæiske Råd minder om medlemsstaternes tilsagn om at anvende PNR på flyvninger inden for EU og på ikkeluftfartsselskaber som f.eks. rejsebureauer og rejsearrangører.

7. Der bør arbejdes videre med stats- og regeringschefernes tilsagn fra februar om et dybere samarbejde mellem sikkerhedstjenesterne med fuld respekt for medlemsstaternes eneansvar for den nationale sikkerhed, navnlig gennem yderligere strukturering af deres informationsudveksling, så interesserede medlemsstater kan indgå i en forbedret fælles operationel trusselsanalyse.

8. Det er også afgørende, at medlemsstaterne gennemfører systematisk og koordineret kontrol ved de ydre grænser, herunder af enkeltpersoner, der har ret til fri bevægelighed.

9. Rådet vil hurtigt gennemgå Kommissionens forslag om bekæmpelse af terrorisme og om skydevåben, navnlig kraftige halvautomatiske våben. Medlemsstaterne bør fuldt ud gennemføre forordningen om udgangsstoffer til eksplosivstoffer.

10. Rådet og Kommissionen vil hurtigt træffe yderligere foranstaltninger mod finansiering af terrorisme inden for alle de områder, som Rådet pegede på den 20. november; navnlig for så vidt angår indefrysning af aktiver og andre restriktive foranstaltninger bør styrkelse og om nødvendigt udvidelse af de eksisterende foranstaltninger prioriteres med henblik på at tackle ISIL/Da'esh-relaterede aktiviteter i hele EU.

11. EU vil straks styrke engagementet i terrorbekæmpelse med partnere i Nordafrika, Mellemøsten og Tyrkiet samt på det vestlige Balkan.

12. For at støtte strafferetlig efterforskning vil arbejdet med fremskaffelse af elektronisk bevismateriale, navnlig når det befinder sig i udlandet, blive videreført. Dette skal omfatte et yderligere samarbejde med internetbranchen.

13. Kommissionen, den højtstående repræsentant og EU-antiterrorkoordinatoren vil overvåge situationen nøje og aflægge rapport til Rådet.


III. DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

14. I forlængelse af de fem formænds rapport om gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union, som Det Europæiske Råd udbad sig på mødet i december 2014, bekræfter Det Europæiske Råd sit tilsagn om at arbejde hen imod gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union under fuld hensyntagen til det indre marked og på en åben og gennemsigtig måde. Det anmoder Rådet om hurtigt at gennemgå de forslag, som Kommissionen fremsætter som opfølgning på rapporten. Arbejdet bør især skride hurtigt frem med hensyn til:

a) mere effektiv økonomisk og finanspolitisk styring for at fremme konkurrenceevne, konvergens og bæredygtighed
b) euroområdets repræsentation udadtil for bedre at afspejle dets vægt i verdensøkonomien
c) bankunionen for at øge den finansielle stabilitet i euroområdet.

Rådet vil senest i juni 2016 aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort.

15. Der er behov for at undersøge de retlige, økonomiske og politiske aspekter af rapportens mere langsigtede foranstaltninger yderligere. I forlængelse af det yderligere arbejde, som skal varetages af Kommissionen og Rådet, vil Det Europæiske Råd senest ved udgangen af 2017 vende tilbage til disse foranstaltninger.


IV. DET INDRE MARKED

16. Det indre marked er Europas vigtigste drivkraft for vækst og jobskabelse og en nøgle til investeringer og styrkelse af den europæiske konkurrenceevne. For at høste det fulde udbytte heraf er det afgørende, at lovgivningen er gennemsigtig, enkel og baseret på de mest effektive redskaber såsom harmonisering og gensidig anerkendelse. Den bør også anvendes og håndhæves effektivt og fuldt ud i praksis, samtidig med at den tilpasses til nye udfordringer, og byrderne for de økonomiske aktører minimeres. I forlængelse af Kommissionens initiativer med henblik på at styrke og uddybe det indre marked opfordrer Det Europæiske Råd:

a) til at udvise ambitioner i forbindelse med implementeringen af køreplanen for gennemførelse af strategien for det indre marked for at opnå et dybere og mere fair indre marked for varer og tjenesteydelser på alle centrale områder
b) EU-institutionerne til at fremskynde gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked i både forbrugernes og erhvervslivets interesse; hilser aftalen, der blev opnået om databeskyttelsespakken, velkommen som et stort skridt fremad
c) Parlamentet og Rådet til i forlængelse af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen hurtigt at nå til enighed om de tidlige foranstaltninger, herunder securitisering.

17. Det Europæiske Råd understreger den betydning, det tillægger en vellykket afslutning af TTIP-forhandlingerne. Det opfordrer indtrængende alle parter til at forstærke deres bestræbelser på at indgå en ambitiøs, omfattende og gensidigt fordelagtig aftale så hurtigt som muligt med henblik på at udnytte det fulde potentiale af den transatlantiske økonomi.


V. ENERGIUNION MED EN FREMADRETTET KLIMAPOLITIK

18. Det Europæiske Råd glæder sig over det historiske resultat, som blev opnået i Paris, hvor verden vedtog den første globale og retligt bindende klimaaftale nogensinde med det formål at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 °C og udfolde bestræbelser på at begrænse den til 1,5 °C. Det opfordrer Kommissionen og Rådet til at vurdere resultaterne af COP21 senest i marts 2016, navnlig i lyset af klima- og energirammen for 2030, og til at forberede de næste skridt.

19. Det Europæiske Råd vurderede fremskridtene med at opbygge en energiunion med en fremadrettet klimapolitik i alle dens dimensioner. Det opfordrer i denne forbindelse til:

a) at de relevante lovgivningsforslag hurtigt fremsættes i overensstemmelse med dets tidligere retningslinjer
b) fuld gennemførelse af lovgivningen om vedvarende energi, energieffektivitet og andre foranstaltninger som f.eks. forbedrede investeringsmuligheder med henblik på at opfylde 2020-målet
c) forberedelse af en integreret strategi for forskning, innovation og konkurrenceevne
d) hurtig gennemførelse af projekter af fælles interesse og optimal anvendelse af infrastruktur til gavn for et fuldt fungerende og sammenkoblet marked og energisikkerhed. Enhver ny infrastruktur bør være i fuld overensstemmelse med tredje energipakke og anden gældende EU-lovgivning og med målene for energiunionen.


VI. DET FORENEDE KONGERIGE

20. Det Europæiske Råd havde en politisk udveksling af synspunkter om Det Forenede Kongeriges planer for en folkeafstemning (medlemskab eller ej). Efter den substantielle og konstruktive drøftelse i dag er medlemmerne af Det Europæiske Råd nået til enighed om at arbejde tæt sammen om at finde gensidigt tilfredsstillende løsninger på alle de fire områder på Det Europæiske Råds møde den 18.-19. februar 2016.


VII. EKSTERNE FORBINDELSER

21. Det Europæiske Råd støtter fuldt ud bestræbelserne fra den internationale støttegruppe for Syrien på at afslutte konflikten i Syrien gennem en politisk proces i overensstemmelse med Genèvekommunikéet fra 2012 og den globale koalitions bestræbelser på at overvinde den regionale og globale trussel fra ISIL/Da'esh. Der kan ikke blive varig fred i Syrien under det nuværende regime. EU er indstillet på at fortsætte sit aktive engagement i den internationale støttegruppe for Syrien og i den globale koalition mod ISIL/Da'esh. Det Europæiske Råd ser frem til konferencen om Syrien, som Tyskland, Norge, Kuwait, Det Forenede Kongerige og FN i fælleskab er værter for den 4. februar 2016.

22. Det Europæiske Råd noterer sig, at målet om at yde yderligere 1 mia. EUR til FN's Højkommissariat for Flygtninge, Verdensfødevareprogrammet og andre agenturer for at afhjælpe flygtningenes akutte behov i regionen er mere end nået, og at Det Europæiske Råd fortsat vil være opmærksomt på de behov, som landene i regionen har.

23. EU glæder sig over undertegnelsen i Skhirat af den libyske politiske aftale som et meget vigtigt skridt og er rede til at støtte den nationale samlingsregering, så snart den er dannet. Det opfordrer indtrængende alle andre parter, som endnu ikke er inddraget, til at tilslutte sig processen.

Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 18.-19. februar 2016

Bruxelles
I. DET FORENEDE KONGERIGE OG DEN EUROPÆISKE UNION

1. Medlemmerne af Det Europæiske Råd blev på deres møde i december enige om at arbejde tæt sammen om at finde gensidigt tilfredsstillende løsninger på alle de fire områder, der er nævnt i den britiske premierministers skrivelse af 10. november 2015.

2. Det Europæiske Råd blev i dag enigt om, at følgende arrangementer, som er fuldt forenelige med traktaterne og vil få virkning på den dato, hvor Det Forenede Kongeriges regering underretter generalsekretæren for Rådet om, at Det Forenede Kongerige har besluttet at forblive medlem af Den Europæiske Union, udgør et passende svar på Det Forenede Kongeriges betænkeligheder:

a) en afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union (bilag 1)
b) en erklæring med et udkast til Rådets afgørelse om særlige bestemmelser vedrørende en effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af euroområdet, der vil blive vedtaget den dag, hvor afgørelsen i litra a) får virkning (bilag 2)
c) en erklæring fra Det Europæiske Råd om konkurrenceevne (bilag 3)
d) en erklæring fra Kommissionen om en gennemførelsesmekanisme vedrørende nærhedsprincippet og en gennemførelsesmekanisme vedrørende byrdereduktion (bilag 4)
e) en erklæring fra Europa-Kommissionen om indeksregulering af børnepenge, der overføres til en anden medlemsstat end den, hvor arbejdstageren er bosat (bilag 5)
f) en erklæring fra Kommissionen om den sikkerhedsmekanisme, der er omhandlet i afdeling D, punkt 2, litra b), i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne (bilag 6)
g) en erklæring fra Kommissionen om spørgsmål vedrørende misbrug af retten til fri bevægelighed for personer (bilag 7).

3. For så vidt angår afgørelsen i bilag 1 har stats- og regeringscheferne erklæret følgende:

i) Denne afgørelse giver juridisk garanti for, at de spørgsmål, der giver anledning til betænkeligheder for Det Forenede Kongerige, jf. skrivelsen af 10. november 2015, er blevet behandlet.
ii) Afgørelsens indhold er fuldt foreneligt med traktaterne.
iii) Denne afgørelse er juridisk bindende og kan kun ændres eller ophæves efter fælles overenskomst mellem stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater.
iv) Denne afgørelse vil få virkning på den dato, hvor Det Forenede Kongeriges regering underretter generalsekretæren for Rådet om, at Det Forenede Kongerige har besluttet at forblive medlem af Den Europæiske Union.

4. Det er underforstået, at hvis resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige skulle blive, at det forlader Den Europæiske Union, vil de arrangementer, der er omhandlet i punkt 2 ovenfor, ophøre med at eksistere.


II. MIGRATION

5. Som reaktion på den migrationskrise, EU står over for, skal målet være hurtigt at dæmme op for strømmene, beskytte vores ydre grænser, mindske ulovlig migration og beskytte Schengenområdets integritet. Som led i denne samlede tilgang vurderede Det Europæiske Råd på grundlag af detaljerede rapporter fra formandskabet og Kommissionen status for gennemførelsen af de retningslinjer, som blev vedtaget i december.

6. Det Europæiske Råd glæder sig over NATO's beslutning om at ville bistå ved rekognoscering, kontrol og overvågning af ulovlige grænsepassager i Det Ægæiske Hav og opfordrer alle medlemmer af NATO til aktivt at støtte denne foranstaltning. EU, navnlig Frontex, bør arbejde tæt sammen med NATO.

7. En fuldstændig og hurtig gennemførelse af handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet er fortsat en prioritet med henblik på at dæmme op for migrantstrømme og tackle netværk af menneskehandlere og menneskesmuglere. Tyrkiet har taget skridt til at gennemføre handlingsplanen, navnlig for så vidt angår syriske flygtninges adgang til Tyrkiets arbejdsmarked og datadeling med EU. De strømme af migranter, der ankommer til Grækenland fra Tyrkiet, er dog stadig alt for store. Der er nødt til at ske en betydelig og holdbar reduktion af antallet af ulovlige indrejser fra Tyrkiet til EU. Dette kræver en yderligere beslutsom indsats, også fra tyrkisk side, for at sikre en effektiv gennemførelse af handlingsplanen. Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at der er opnået enighed om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre de prioriterede projekter. Det glæder sig også over fremskridtene med at forberede et troværdigt frivilligt program med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager.

8. Endvidere:

a) I forbindelserne med relevante tredjelande kræver de omfattende og skræddersyede pakker af incitamenter, der i øjeblikket er ved at blive udviklet til bestemte lande for at sikre effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse, fuld støtte fra EU og medlemsstaterne. Det Europæiske Råd opfordrer desuden Kommissionen, den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at overvåge og tackle eventuelle faktorer, der kan udløse migrationsstrømme.

b) Gennemførelsen og den operationelle opfølgning af Vallettatopmødet, navnlig de 16 prioriterede foranstaltninger, bør fortsætte og intensiveres.

c) Der bør fortsat ydes humanitær bistand til syriske flygtninge og Syriens nabolande. Dette er et presserende globalt ansvar. I denne forbindelse ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på resultaterne af den konference om støtte til Syrien og regionen, der blev holdt den 4. februar i London, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og alle andre bidragydende lande til hurtigt at gennemføre deres tilsagn.

d) De fortsatte og vedholdende strømme af irregulære migranter på Vestbalkanruten er stadig et alvorligt problem, som kræver en yderligere samordnet indsats og en ende på tilgangen med at vinke dem videre og på de ukoordinerede foranstaltninger på ruten under hensyntagen til de humanitære konsekvenser for de berørte medlemsstater. Det er også vigtigt fortsat at være opmærksom på den mulige udvikling vedrørende andre ruter for at være i stand til at foretage en hurtig og samordnet indsats.

e) Rådet vedtog en henstilling den 12. februar 2016. Det er vigtigt på samordnet vis at genoprette Schengenområdets normale funktion med fuld støtte til de medlemsstater, der står i en vanskelig situation. Vi må tilbage til en situation, hvor alle medlemmer af Schengenområdet anvender Schengengrænsekodeksen fuldt ud og nægter indrejse ved de ydre grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne, eller som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed for at gøre det, idet der tages hensyn til de særlige forhold ved søgrænserne, herunder ved at gennemføre dagsordenen mellem EU og Tyrkiet.

f) Oprettelsen og driften af hotspots bliver med EU's bistand gradvist forbedret for så vidt angår identifikation, registrering, optagelse af fingeraftryk og sikkerhedskontrol af personer og rejsedokumenter; der er imidlertid stadig meget, der skal gøres, især for at gøre hotspottene fuldt funktionsdygtige, sikre en fuldstændig 100 % identifikation og registrering af alle indrejser (herunder systematisk sikkerhedskontrol i europæiske databaser, navnlig i Schengeninformationssystemet, som krævet i EU-retten), gennemføre omfordelingsprocessen fuldt ud, dæmme op for sekundære strømme af irregulære migranter og asylansøgere og stille de betydelige modtagefaciliteter til rådighed, som der er behov for med henblik på at indkvartere migranter under humane forhold, mens deres situation bliver afklaret. Asylansøgere har ikke ret til at vælge, hvilken medlemsstat de søger asyl i.

g) Den humanitære situation for migranter på Vestbalkanruten kræver en omgående indsats med alle tilgængelige EU-midler og nationale midler for at forbedre den. Med henblik herpå mener Det Europæiske Råd, at det nu er nødvendigt at give EU kapacitet, så det kan yde humanitær bistand internt i samarbejde med organisationer såsom UNHCR for at støtte de lande, der står over for et stort antal flygtninge og migranter, på grundlag af erfaringerne fra EU's Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse. Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at Kommissionen agter at fremlægge konkrete forslag snarest muligt.

h) Alle de elementer, der blev opnået enighed om i december, bør hurtigt gennemføres, herunder afgørelserne om omfordeling og foranstaltninger til at sikre tilbagesendelse og tilbagetagelse. For så vidt angår forslaget om "Den Europæiske Grænse- og Kystvagt" bør arbejdet fremskyndes med henblik på at nå til politisk enighed under det nederlandske formandskab og gøre det nye system operationelt snarest muligt.

i) Det Europæiske Råd opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til hurtigt i samarbejde med Kommissionen at udvikle idéer til, hvordan den kan bidrage til EU's respons.

9. Den omfattende strategi, der blev opnået enighed om i december, vil kun give resultater, hvis alle dens elementer forfølges i fællesskab, og hvis institutionerne og medlemsstaterne handler sammen og fuldt koordineret. Samtidig skal der ske fremskridt hen imod en reform af EU's nuværende rammer med henblik på at sikre en human og effektiv asylpolitik. Med det for øje vil forberedelserne efter den indgående drøftelse i dag blive intensiveret for at give mulighed for en omfattende debat på næste møde i Det Europæiske Råd, hvor der på grundlag af en mere endelig vurdering skal fastlægges yderligere retningslinjer og foretages valg.


III. EKSTERNE FORBINDELSER

Syrien

10. Det Europæiske Råd minder om FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 og glæder sig over tilsagnene fra den internationale støttegruppe for Syrien på mødet den 11.-12. februar i München og opfordrer alle parter til hurtigt at gennemføre disse tilsagn fuldt ud. Der skal hurtigst muligt gennemføres en indstilling af kamphandlingerne i hele landet, som skal gælde for alle de parter, der i øjeblikket deltager i militære eller paramilitære kamphandlinger, bortset fra de grupper, der af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd er udpeget som terrororganisationer.

Det Europæiske Råd opfordrer det syriske regime og dets allierede til straks at indstille de angreb på ikketerroristiske oppositionsgrupper, der truer udsigterne til fred, gavner Da'esh og forstærker flygtningekrisen. Det Europæiske Råd er bekymret over risikoen for yderligere militær optrapning, fordømmer de gentagne bombardementer af civil infrastruktur og opfordrer til øjeblikkelig indstilling af bombardementerne i civile områder, navnlig i korridoren mellem Aleppo og den tyrkisk-syriske grænse. Gennemførelsen bør verificeres af de relevante parter i fællesskab. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at leveringen af humanitær bistand til civile i de belejrede områder påbegyndes inden for en uge, og opfordrer indtrængende alle parter til at sikre, at dette fortsætter, og bruge dette som et første skridt til fuld, vedvarende og uhindret humanitær adgang i hele Syrien som aftalt i München, herunder Aleppo, og i fuld overensstemmelse med den humanitære folkeret.

Libyen

11. En stabilisering af Libyen har fortsat høj prioritet for den regionale og europæiske sikkerhed og for at styre migrationsstrømmene i det centrale Middelhavsområde. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende alle parter til at gennemføre den libyske politiske aftale, indsætte en national samlingsregering og koncentrere indsatsen om at genoprette økonomien og bekæmpe terrorisme. EU vil i samarbejde med FN støtte disse bestræbelser.


IV. DET EUROPÆISKE SEMESTER

12. Det Europæiske Råd godkendte henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet.


______________________________________________________________________________

BILAG I

AFGØRELSE TRUFFET AF STATS- OG REGERINGSCHEFERNE, FORSAMLET I DET EUROPÆISKE RÅD, OM EN NY ORDNING FOR DET FORENEDE KONGERIGE I DEN EUROPÆISKE UNION

Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater, forsamlet i Det Europæiske Råd, hvis regeringer har undertegnet de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union,

SOM I OVERENSSTEMMELSE MED traktaterne ønsker at løse visse spørgsmål, som Det Forenede Kongerige har rejst i sin skrivelse af 10. november 2015,

SOM I DENNE AFGØRELSE AGTER at afklare visse spørgsmål, som er særlig vigtige for medlemsstaterne, således at denne afklaring vil skulle tages i betragtning som et instrument til fortolkning af traktaterne; som ligeledes agter at nå til enighed om ordninger for bl.a. spørgsmål vedrørende de nationale parlamenters rolle i Unionen og den effektive håndtering af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af euroområdet, 

SOM MINDER OM Unionens mål om i overensstemmelse med traktaterne at oprette en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta, og den betydning, som et velfungerende euroområde har for Den Europæiske Union som helhed. Mens 19 medlemsstater allerede har indført den fælles valuta, har andre medlemsstater en undtagelse, som gælder, indtil Rådet afgør, at betingelserne for at ophæve den er opfyldt, og to medlemsstater er i henhold til protokol nr. 15 og 16, der er knyttet som bilag til traktaterne, enten ikke forpligtet til at indføre euroen eller er undtaget fra at gøre det. Så længe de nævnte undtagelser ikke er ophævet, eller de nævnte protokoller ikke er ophørt med at finde anvendelse som følge af en meddelelse eller anmodning fra den pågældende medlemsstat, er det således ikke alle medlemsstater, der har euroen som valuta; som minder om, at processen hen imod etableringen af bankunionen og en mere integreret styring af euroområdet er åben for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta,

SOM MINDER OM, at traktaterne sammen med henvisningerne til den europæiske integrationsproces og til processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk også indeholder konkrete bestemmelser, ifølge hvilke nogle medlemsstater har ret til ikke at deltage i eller er undtaget fra at anvende visse bestemmelser eller kapitler i traktaterne og EU-retten, for så vidt angår f.eks. indførelsen af euroen, afgørelser der har indvirkning på forsvarsområdet, foretagelse af grænsekontrol af personer samt foranstaltninger på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Traktatbestemmelserne giver også mulighed for, at en eller flere medlemsstater ikke deltager i tiltag, der tager sigte på at fremme Unionens mål, navnlig gennem et forstærket samarbejde. Derfor åbner sådanne processer mulighed for forskellige veje til integration for forskellige medlemsstater, således at de, der ønsker at uddybe integrationen, kan fortsætte fremad, samtidig med at rettighederne for dem, der ikke ønsker at følge denne kurs, respekteres,

SOM NAVNLIG MINDER OM, at Det Forenede Kongerige i henhold til traktaterne har ret til:

– ikke at indføre euroen og derfor at beholde det britiske pund sterling som sin valuta (protokol nr. 15)
– ikke at deltage i Schengenreglerne (protokol nr. 19)
– at foretage grænsekontrol af personer og derfor til ikke at deltage i Schengenområdet for så vidt angår indre og ydre grænser (protokol nr. 20)
– at vælge, om det vil deltage eller ikke deltage i foranstaltninger på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (protokol nr. 21)
– fra den 1. december 2014 at ophøre med at anvende et stort flertal af Unionens retsakter og bestemmelser på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttræden, og samtidig vælge fortsat at deltage i 35 af dem (artikel 10, stk. 4 og 5, i protokol nr. 36),

SOM OGSÅ MINDER OM, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ikke har givet øget kompetence til Den Europæiske Unions Domstol eller til nogen domstol i Det Forenede Kongerige til at tage stilling til, om Det Forenede Kongeriges love og praksis er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, som chartret bekræfter (protokol nr. 30),

SOM ER FAST BESLUTTET PÅ fuldt ud at udnytte det indre markeds potentiale i alle dets dimensioner, styrke Unionens globale attraktivitet som et sted, hvor der produceres og investeres, og fremme international handel og markedsadgang gennem bl.a. forhandling og indgåelse af handelsaftaler i en ånd af fælles og gensidige fordele og gennemsigtighed,

SOM OGSÅ ER FAST BESLUTTET PÅ at lette og støtte et velfungerende euroområde og dets langsigtede fremtid til gavn for alle medlemsstater,

SOM RESPEKTERER EU-institutionernes beføjelser, herunder i forbindelse med lovgivnings- og budgetprocesserne, og som ikke berører EU-institutionernes og EU-organernes forhold til de nationale kompetente myndigheder,

SOM RESPEKTERER centralbankers beføjelser i udførelsen af deres opgaver, herunder ydelse af centralbankslikviditet inden for deres respektive jurisdiktioner,

SOM HENVISER TIL den erklæring, som indeholder udkastet til Rådets afgørelse om særlige bestemmelser vedrørende en effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af euroområdet,

SOM HENVISER TIL Det Europæiske Råds konklusioner af 26. og 27. juni 2014 og af 18. og 19. februar 2016,

SOM NOTERER SIG Det Europæiske Råds erklæring om konkurrenceevne,

SOM NOTERER SIG Kommissionens erklæring om en gennemførelsesmekanisme vedrørende nærhedsprincippet og en gennemførelsesmekanisme vedrørende byrdereduktion,

SOM NOTERER SIG Kommissionens erklæring om den sikkerhedsmekanisme, der er omhandlet i afdeling D, punkt 2, litra b), i afgørelsen,

SOM NOTERER SIG Kommissionens erklæring om spørgsmål vedrørende misbrug af retten til fri bevægelighed for personer,

SOM HAR TAGET HENSYN TIL de synspunkter, som Europa-Parlamentets formand og medlemmer har givet udtryk for,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE AFGØRELSE:


AFDELING A 

ØKONOMISK STYRING

For at opfylde traktaternes mål om at oprette en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta, er der behov for yderligere uddybning. Foranstaltninger, der tager sigte på at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union yderligere, vil være frivillige for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og vil være åbne for deres deltagelse, når det er muligt. Dette berører ikke det forhold, at medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med undtagelse af dem, der ikke er forpligtet til at indføre euroen eller er undtaget fra at gøre det, i henhold til traktaterne er forpligtet til at gøre fremskridt med hensyn til opfyldelse af de betingelser, der er nødvendige for at indføre den fælles valuta.

Det anerkendes, at medlemsstater, der ikke deltager i den yderligere uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union, ikke vil skabe hindringer for, men fremme en sådan yderligere uddybning, mens denne proces omvendt vil respektere de ikkedeltagende medlemsstaters rettigheder og beføjelser. Unionens institutioner vil sammen med medlemsstaterne fremme sameksistensen mellem forskellige perspektiver inden for den fælles institutionelle ramme og sikre sammenhæng, EU-mekanismernes effektive funktionsevne og medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt lige vilkår på og integriteten af det indre marked.

Gensidig respekt og loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne, uanset om de deltager i euroområdets funktion eller ej, vil blive sikret gennem de principper, der er nævnt i denne afdeling, og som navnlig garanteres gennem Rådets afgørelse1 herom.

1. Forskelsbehandling af fysiske eller juridiske personer på grundlag af medlemsstatens officielle valuta eller, alt efter omstændighederne, den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i den medlemsstat, hvor de er etableret, er forbudt. Enhver forskelsbehandling skal være begrundet i objektive forhold.

Retsakter, herunder mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater, der er direkte knyttet til euroområdets funktion, skal respektere det indre marked samt den økonomiske og sociale og territoriale samhørighed og må ikke indebære begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne. Disse retsakter skal respektere beføjelser, rettigheder og forpligtelser for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta.

Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, må ikke hæmme gennemførelsen af retsakter, som er direkte knyttet til euroområdets funktion, og skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Unions mål i fare.

2. EU-ret om bankunionen, der tillægger Den Europæiske Centralbank, Den Fælles Afviklingsinstans eller EU-organer, der udøver tilsvarende funktioner, myndighed over kreditinstitutter, finder kun anvendelse på kreditinstitutter, som befinder sig i medlemsstater, der har euroen som valuta, eller i medlemsstater, der har indgået en aftale om tæt samarbejde om tilsyn med Den Europæiske Centralbank, i overensstemmelse med de relevante EU-regler og med forbehold af kravene til koncerntilsyn og konsolideret tilsyn og koncernafvikling og konsolideret afvikling.

Det fælles regelsæt skal anvendes af alle kreditinstitutter og andre finansielle institutioner for at sikre lige vilkår på det indre marked. Materiel EU-ret, der skal anvendes af Den Europæiske Centralbank under udøvelsen af dens funktioner som fælles tilsynsmyndighed, eller af Den Fælles Afviklingsinstans eller EU-organer, der udøver tilsvarende funktioner, herunder det fælles regelsæt, for så vidt angår tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller andre lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal vedtages med henblik på at sikre finansiel stabilitet, bør muligvis affattes på en mere ensartet måde end tilsvarende regler, der skal anvendes af de nationale myndigheder i medlemsstater, der ikke deltager i bankunionen. Med henblik herpå kan det være nødvendigt med særlige bestemmelser i det fælles regelsæt og andre relevante instrumenter, samtidig med at de lige vilkår bevares og der bidrages til finansiel stabilitet.

3. Nød- og kriseforanstaltninger, der har til formål at sikre euroområdets finansielle stabilitet vil ikke indebære noget budgetansvar for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, eller, alt efter omstændighederne, for medlemsstater, der ikke deltager i bankunionen.

Der vil blive indført passende mekanismer med henblik på at sikre fuld godtgørelse, hvis Unionens almindelige budget støtter omkostninger, ud over administrationsomkostninger, der hidrører fra de i første afsnit nævnte nød- og kriseforanstaltninger.

4. Gennemførelsen af foranstaltninger, herunder tilsyn med eller afvikling af finansielle institutioner og markeder, og makroprudentielt ansvar, der skal tages med henblik på at bevare den finansielle stabilitet i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med forbehold af kravene til koncerntilsyn og konsolideret tilsyn og koncernafvikling og konsolideret afvikling, er et anliggende for deres egne myndigheder og er deres eget budgetansvar, medmindre sådanne medlemsstater ønsker at tiltræde fælles mekanismer, der er åbne for deres deltagelse.

Dette berører hverken udviklingen af det fælles regelsæt eller Unionens mekanismer for makrotilsyn med henblik på at forebygge og reducere systemiske finansielle risici i Unionen eller Unionens eksisterende beføjelser til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødegå trusler mod den finansielle stabilitet.

5. De uformelle møder mellem ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, jf. protokol nr. 14 om Eurogruppen, skal respektere Rådets beføjelser som en institution, traktaterne tillægger lovgivende funktioner, og hvor medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker.

I overensstemmelse med traktaterne deltager alle Rådets medlemmer i dets forhandlinger, også selv om ikke alle medlemsstater har stemmeret. Uformelle drøftelser i en gruppe af medlemsstater skal respektere Rådets beføjelser og de øvrige EU-institutioners prærogativer.

6. Hvis Det Europæiske Råd skal drøfte et spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne afdeling, jf. afdeling E, punkt 1, vil der blive taget behørigt hensyn til sagens eventuelt hastende karakter.

7. Substansen i denne afdeling vil blive indarbejdet i traktaterne, når de skal revideres næste gang, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne og medlemsstaternes respektive forfatningsmæssige bestemmelser.

________________________

1) Rådets afgørelse om særlige bestemmelser vedrørende en effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af euroområdet.


AFDELING B 

KONKURRENCEEVNE

Oprettelsen af et indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret som et væsentligt mål for Unionen. For at nå dette mål og for at skabe vækst og beskæftigelse skal EU styrke konkurrenceevnen i overensstemmelse med Det Europæiske Råds erklæring om konkurrenceevne.

Med henblik herpå vil de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne gøre deres yderste for fuldt ud at gennemføre og styrke det indre marked samt tilpasse det for at holde trit med et miljø under forandring. Samtidig vil de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne tage konkrete skridt hen imod bedre regulering, som er en central drivkraft for, at ovennævnte mål kan nås. Det indebærer, at de administrative byrder og efterlevelsesomkostninger for økonomiske aktører, navnlig små og mellemstore virksomheder, mindskes, og at unødvendig lovgivning ophæves som anført i erklæringen fra Kommissionen om en gennemførelsesmekanisme med henblik på nærhedsprincippet og en gennemførelsesmekanisme med henblik på byrdereduktion, samtidig med at der fortsat sikres høje standarder for forbruger-, arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse. Den Europæiske Union vil desuden føre en aktiv og ambitiøs handelspolitik.

Fremskridtene med alle disse elementer i en sammenhængende politik til fremme af konkurrenceevnen vil blive overvåget nøje og revideret i nødvendigt omfang.


AFDELING C 

SUVERÆNITET

1. Det anerkendes, at Det Forenede Kongerige i lyset af sin særlige stilling i medfør af traktaterne ikke er forpligtet til yderligere politisk integration i Den Europæiske Union. Substansen heri vil blive indarbejdet i traktaterne, når de skal revideres næste gang, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne og medlemsstaternes respektive forfatningsmæssige bestemmelser for at præcisere, at henvisningerne til en stadig snævrere union ikke finder anvendelse på Det Forenede Kongerige.

Henvisningerne i traktaterne og disses præambler til processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk danner ikke juridisk grundlag for at udvide anvendelsesområdet for nogen af bestemmelserne i traktaterne eller den afledte EU-ret. De bør hverken benyttes som understøttelse af en vidtgående fortolkning af Unionens kompetencer eller dens institutioners beføjelser som fastsat i traktaterne.

Disse henvisninger ændrer ikke afgrænsningen af Unionens beføjelser, som er underlagt princippet om kompetencetildeling, eller udøvelsen af Unionens beføjelser, som er underlagt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De kræver ikke, at Den Europæiske Union tildeles yderligere beføjelser, eller at Den Europæiske Union skal udøve sine eksisterende beføjelser, eller at beføjelser, der er tildelt Unionen, ikke kan indskrænkes og dermed gives tilbage til medlemsstaterne.

De beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt Unionen, kan kun ændres, både med henblik på udvidelse eller indskrænkning, ved revision af traktaterne med samtykke fra alle medlemsstater. Traktaterne indeholder allerede konkrete bestemmelser, ifølge hvilke nogle medlemsstater har ret til ikke at deltage i eller er undtaget fra anvendelsen af visse bestemmelser i EU-retten. Henvisningerne til en stadig snævrere union mellem folk er derfor kompatibel med de forskellige integrationsspor, som kan følges af forskellige medlemsstater, og tvinger ikke alle medlemsstater til at sigte mod et fælles mål.

Traktaterne muliggør en udvikling hen imod en dybere grad af integration for de medlemsstater, der deler denne vision for deres fælles fremtid, uden at dette finder anvendelse på andre medlemsstater.

2. Formålet med nærhedsprincippet er at sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Valget af det rette niveau for en handling afhænger derfor bl.a. af, om det pågældende spørgsmål har tværnationale aspekter, som ikke på tilfredsstillende måde kan reguleres ved en handling fra medlemsstaternes side, og om en handling på EU-plan vil have klare fordele på grund af omfanget eller virkningerne heraf i sammenligning med en handling på medlemsstatsplan.

Alle institutioner, der deltager i Unionens beslutningsproces, skal tage behørigt hensyn til begrundede udtalelser, som fremsættes af de nationale parlamenter i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Der vil blive truffet passende skridt for at sikre dette.

3. Såfremt de begrundede udtalelser om manglende overensstemmelse mellem et udkast til lovgivningsmæssig EU-retsakt og nærhedsprincippet, der fremsættes inden for 12 uger efter fremsendelsen af udkastet, repræsenterer mere end 55 % af de stemmer, der er tildelt de nationale parlamenter, sætter Rådets formandskab punktet på Rådets dagsorden med henblik på en omfattende drøftelse om disse udtalelser og om de følger, der kan udledes deraf.

Efter en sådan drøftelse og under hensyntagen til traktaternes procedurekrav ophører medlemsstaternes repræsentanter, som handler i deres egenskab af medlemmer af Rådet, med at behandle det pågældende udkast til lovgivningsmæssig retsakt, medmindre udkastet ændres for at imødekomme betænkelighederne i de begrundede udtalelser.

Med henblik på nærværende punkt udregnes de stemmer, der tildeles de nationale parlamenter, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i protokol nr. 2. Stemmer fra nationale parlamenter i medlemsstater, der ikke deltager i vedtagelsen af den pågældende lovgivningsmæssige retsakt, medregnes ikke.

4. Medlemsstaters rettigheder og forpligtelser som fastsat i de protokoller, der er knyttet som bilag til traktaterne, skal anerkendes fuldt ud og må ikke gives mindre status end de andre bestemmelser i traktaterne, hvoraf disse protokoller udgør en integrerende del.

I særdeleshed er medlemsstater, som er omfattet af protokol nr. 21 og nr. 22, ikke bundet af en foranstaltning vedtaget i henhold til tredje del, afsnit IV, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), medmindre den pågældende medlemsstat, hvis den relevante protokol tillader det, har meddelt, at den ønsker at være bundet af foranstaltningen.

Medlemsstaternes repræsentanter, som handler i deres egenskab af medlemmer af Rådet, vil sikre, at protokol nr. 21 og nr. 22 finder anvendelse på en EU-foranstaltning, som i lyset af sit formål og indhold er omfattet af anvendelsesområdet for tredje del, afsnit IV, i TEUF, også hvis dette indebærer, at foranstaltningen opdeles i to retsakter.

5. Artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union bekræfter, at den nationale sikkerhed forbliver den enkelte medlemsstats eneansvar. Dette er ikke en fravigelse af EU-retten og bør derfor ikke fortolkes restriktivt. EU-institutionerne vil under udøvelsen af deres beføjelser fuldt ud respektere medlemsstaternes ansvar for den nationale sikkerhed.

Fordelene ved en kollektiv indsats i spørgsmål, der berører medlemsstaternes sikkerhed, anerkendes.


AFDELING D 

SOCIALE YDELSER OG FRI BEVÆGELIGHED

Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen er en integrerende del af det indre marked, hvilket bl.a. indebærer, at medlemsstaternes arbejdstagere har ret til at acceptere tilbudte stillinger overalt inden for Unionen. Forskellige aflønningsniveauer i medlemsstaterne gør, at nogle tilbudte stillinger er mere attraktive end andre, hvilket fører til bevægelser, som er et direkte resultat af friheden på markedet. Medlemsstaternes sociale sikringsordninger, som EU-retten koordinerer, men ikke harmoniserer, er struktureret forskelligt, hvilket i sig selv kan tiltrække arbejdstagere til visse medlemsstater. Det er legitimt at tage hensyn til denne situation og både på EU-plan og nationalt plan og uden at udøve uberettiget direkte eller indirekte forskelsbehandling at træffe foranstaltninger til at begrænse arbejdstagerstrømme, hvis omfang har negative virkninger for både oprindelsesmedlemsstaterne og bestemmelsesmedlemsstaterne.

De betænkeligheder, som Det Forenede Kongerige har givet udtryk for i denne henseende, er taget til efterretning med henblik på yderligere udvikling af EU-lovgivningen og relevant national ret.

Fortolkning af gældende EU-regler

1. De foranstaltninger, der er omhandlet i det indledende afsnit, bør tage hensyn til det forhold, at medlemsstaterne har ret til at definere de grundlæggende principper for deres sociale sikringsordninger og råder over et vidt skøn ved formuleringen og gennemførelsen af deres beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikker, herunder fastsættelse af betingelserne for adgang til sociale ydelser.

a) Mens arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til artikel 45 i TEUF forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår, kan denne ret indskrænkes af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed. Hvis tvingende almene hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdskraftens frie bevægelighed desuden indskrænkes gennem foranstaltninger, der står i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges. Fremme af ansættelse, nedbringelse af arbejdsløsheden, beskyttelse af sårbare arbejdstagere og undgåelse af risikoen for et alvorligt indgreb i de sociale sikringsordningers bæredygtighed er almene hensyn, der på grundlag af en vurdering fra sag til sag anerkendes i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis med henblik herpå.

På grundlag af objektive grunde, der er uafhængige af de berørte personers nationalitet og står i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges, kan der fastsættes betingelser vedrørende visse ydelser med henblik på at sikre, at der er en reel og faktisk grad af tilknytning mellem den berørte person og værtsmedlemsstatens arbejdsmarked.

b) Fri bevægelighed for unionsborgere i medfør af artikel 21 i TEUF skal udøves med forbehold af de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Ikkeerhvervsaktive personers ret til at opholde sig i værtsmedlemsstaten afhænger i henhold til EU-retten af, at sådanne personer råder over tilstrækkelige midler til sig selv og deres familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, og af, at sådanne personer er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici.

Medlemsstaterne har mulighed for at afslå at indrømme sociale ydelser til personer, som udøver deres ret til fri bevægelighed alene med det formål at opnå social bistand i medlemsstaterne, selv om de ikke råder over tilstrækkelige midler til at kunne gøre krav på en ret til ophold.

Medlemsstaterne kan afslå ansøgninger om social bistand fra unionsborgere fra andre medlemsstater, som ikke har en opholdsret eller kun har ret til at opholde sig på medlemsstaternes område på grund af arbejdssøgning. Dette omfatter ansøgninger fra unionsborgere fra andre medlemsstater om ydelser, hvis primære funktion er at sikre minimumseksistensgrundlaget, selv hvis sådanne ydelser også skal lette adgangen til arbejdsmarkedet i værtsmedlemsstaterne.

c) De personer, der udøver retten til fri bevægelighed, skal overholde lovgivningen i værtsmedlemsstaten.

I overensstemmelse med EU-retten kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at forhindre misbrug af rettigheder eller svig, såsom fremlæggelse af falske dokumenter, og behandle sager om indgåelse eller opretholdelse af proformaægteskaber med tredjelandsstatsborgere med det formål at anvende den frie bevægelighed til at legalisere ulovligt ophold i en medlemsstat eller behandle sager om anvendelse af den frie bevægelighed til at omgå nationale indvandringsbestemmelser, der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere.

Værtsmedlemsstaterne kan også træffe de nødvendige restriktive foranstaltninger for at beskytte sig selv mod personer, hvis personlige adfærd kan forventes at udgøre en reel og alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. Ved vurderingen af, hvorvidt en persons adfærd udgør en umiddelbar trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, kan medlemsstaterne tage den pågældende persons tidligere adfærd i betragtning, og truslen behøver ikke altid at være umiddelbar. Selv hvis der ikke foreligger en tidligere straffedom, kan medlemsstaterne handle ud fra præventive hensyn, så længe disse er konkrete for den pågældende person.

Yderligere udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne vil blive iværksat sammen med Kommissionen for mere effektivt at bekæmpe sådant misbrug af rettigheder og svig.

Ændringer af afledt EU-ret

2. Det bemærkes, at Kommissionen, når denne afgørelse har fået virkning, vil fremlægge følgende forslag til ændring af gældende afledt EU-ret:

a) et forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/20042 om koordinering af de sociale sikringsordninger for, med hensyn til overførsel af børnepenge til en anden medlemsstat end den, hvor arbejdstageren er bosat, at give medlemsstaterne mulighed for at indeksregulere sådanne ydelser til vilkårene i den medlemsstat, hvor barnet er bosat. Dette bør kun finde anvendelse på nye krav fremsat af EU-arbejdstagere i værtsmedlemsstaten. Fra den 1. januar 2020 kan alle medlemsstater imidlertid udvide indeksreguleringen til eksisterende krav på børnepenge, der allerede er overført af EU-arbejdstagere. Kommissionen agter ikke at foreslå, at den fremtidige ordning for valgfri indeksregulering af børnepenge udvides til andre typer eksportable ydelser såsom alderspensioner

b) for at tage hensyn til en "pull"-faktor, der kan tilskrives en medlemsstats ordning for beskæftigelsesbetingede ydelser, et forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/20113 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, der vil fastsætte bestemmelser om en varslings- og sikkerhedsmekanisme til imødegåelse af situationer med ekstraordinært stor tilstrømning af arbejdstagere fra andre medlemsstater over en længere tidsperiode, herunder som et resultat af tidligere politikker efter tidligere EU-udvidelser. En medlemsstat, der ønsker at gøre brug af mekanismen, underretter Kommissionen og Rådet om, at en sådan ekstraordinær situation foreligger i et omfang, der påvirker væsentlige aspekter af dens sociale sikringsordning, herunder det primære formål med dens system for beskæftigelsesbetingede ydelser, eller der fører til alvorlige vanskeligheder, som kan forventes at vare ved på dens beskæftigelsesmarked, eller som lægger et uforholdsmæssigt stort pres på den måde, dens offentlige tjenester fungerer på. På forslag fra Kommissionen efter at have gennemgået underretningen og de deri anførte begrundelser, vil Rådet kunne bemyndige den pågældende medlemsstat til i nødvendigt omfang at begrænse adgangen til ikkebidragspligtige beskæftigelsesbetingede ydelser. Rådet vil bemyndige den pågældende medlemsstat til at begrænse adgangen for nyankomne EU-arbejdstagere til ikkebidragspligtige beskæftigelsesbetingede ydelser for en samlet periode på op til fire år fra beskæftigelsens begyndelse. Begrænsningen bør gradueres fra en fuldstændig udelukkelse i begyndelsen til en gradvis øget adgang til sådanne ydelser for at tage hensyn til den voksende tilknytning mellem arbejdstageren og værtsmedlemsstatens arbejdsmarked. Bemyndigelsen vil være af begrænset varighed og finde anvendelse på nyankomne EU-arbejdstagere i en periode på 7 år

Medlemsstaternes repræsentanter, som handler i deres egenskab af medlemmer af Rådet, går videre med arbejdet med disse lovgivningsforslag som en prioritet og gør alt, hvad der står i deres magt, for at sikre en hurtig vedtagelse heraf.

De i dette punkt omhandlede fremtidige foranstaltninger bør ikke føre til, at EU-arbejdstagere i sammenlignelige situationer behandles mindre fordelagtigt end tredjelandsstatsborgere.

Ændringer af primær EU-ret.

3. For så vidt angår fremtidige udvidelser af Den Europæiske Union, bemærkes det, at der vil blive fastsat passende overgangsforanstaltninger vedrørende fri bevægelighed for personer i de relevante tiltrædelsesakter, som alle medlemsstaterne skal nå til enighed om i overensstemmelse med traktaterne. I den forbindelse noteres Det Forenede Kongeriges holdning til fordel for sådanne overgangsforanstaltninger.

___________________________________

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1).


AFDELING E 

ANVENDELSE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

1. Enhver medlemsstat kan anmode formanden for Det Europæiske Råd om, at et spørgsmål i tilknytning til anvendelsen af denne afgørelse drøftes i Det Europæiske Råd.

2. Denne afgørelse får virkning på samme dag, som Det Forenede Kongeriges regering underretter generalsekretæren for Rådet om, at Det Forenede Kongerige har besluttet at forblive medlem af Den Europæiske Union.


BILAG II

ERKLÆRING VEDRØRENDE AFDELING A I AFGØRELSEN TRUFFET AF STATS- OG REGERINGSCHEFERNE, FORSAMLET I DET EUROPÆISKE RÅD, OM EN NY ORDNING FOR DET FORENEDE KONGERIGE I DEN EUROPÆISKE UNION

Stats- og regeringscheferne erklærer, at Rådets afgørelse om særlige bestemmelser vedrørende en effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af euroområdet vil blive vedtaget af Rådet på den dag, hvor afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union får virkning, og vil træde i kraft samme dag.

Der er udarbejdet nedenstående udkast til afgørelse:


RÅDETS AFGØRELSE OM SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE EN EFFEKTIV FORVALTNING AF BANKUNIONEN OG AF FØLGERNE AF YDERLIGERE INTEGRATION AF EUROOMRÅDET


RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bestemmelser, der supplerer afgørelse 2009/857/EF af 13. december 20074, bør vedtages for at muliggøre en effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af euroområdet.

(2) Mekanismen i nærværende afgørelse bidrager til overholdelsen af de principper, der er fastlagt i afdeling A i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, hvad angår lovgivningsmæssige retsakter vedrørende en effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af euroområdet, hvis vedtagelse forudsætter en afstemning blandt alle medlemmer af Rådet.

(3) I overensstemmelse med afdeling E, punkt 1, i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union5 kan enhver medlemsstat anmode formanden for Det Europæiske Råd om, at et spørgsmål med tilknytning til anvendelsen af nævnte afgørelse drøftes i Det Europæiske Råd.

(4) Nærværende afgørelse berører ikke de særlige afstemningsregler, som repræsentanterne for de 28 medlemsstater, forsamlet i Rådet, vedtog den 18. december 20136 vedrørende Rådets vedtagelse af afgørelser på grundlag af artikel 18 i forordning (EU) nr. 806/20147.

(5) Ved anvendelsen af nærværende afgørelse, og navnlig under henvisning til en rimelig tidsfrist for Rådet til at drøfte de berørte spørgsmål, bør der tages behørigt hensyn til eventuelle hastetilfælde —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Hvis mindst ét medlem af Rådet, der ikke deltager i bankunionen, i tilknytning til de lovgivningsmæssige retsakter, for hvilke afdeling A i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne finder anvendelse, og hvis vedtagelse forudsætter en afstemning blandt alle medlemmer af Rådet, tilkendegiver sin begrundede indsigelse mod Rådets vedtagelse af en sådan retsakt med kvalificeret flertal, drøfter Rådet spørgsmålet. Den berørte medlemsstat begrunder sin indsigelse ved at angive, hvorledes udkastet til retsakt ikke overholder de principper, der er fastlagt i nævnte afgørelses afdeling A.

2. Under disse drøftelser gør Rådet sit yderste for, inden for en rimelig tidsfrist og uden at dette berører obligatoriske tidsfrister, der er fastsat i EU-retten, at finde en tilfredsstillende løsning, der imødekommer ønsker fremsat af det medlem eller de medlemmer af Rådet, der er omhandlet i stk. 1.

3. Med henblik herpå tager Rådets formand med bistand fra Kommissionen og under overholdelse af Rådets forretningsorden8 de nødvendige initiativer med henblik på at skabe et bredere grundlag for enighed i Rådet. Rådets medlemmer bistår formanden hermed.

Under behørig hensyntagen til sagens eventuelt hastende karakter og på grundlag af begrundelsen for at gøre indsigelse som omhandlet i stk. 1 kan en anmodning om drøftelse af emnet i Det Europæiske Råd, inden det igen tages op i Rådet med henblik på afgørelse, udgøre et sådant initiativ. Enhver sådan forelæggelse berører ikke Unionens lovgivningsprocedurers normale funktion og kan ikke resultere i en situation, som vil betyde, at en medlemsstat kan nedlægge veto.

Artikel 2

Nærværende afgørelse, der supplerer afgørelse 2009/857/EF, træder i kraft på den dag, hvor afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union får virkning. Dens gyldighed ophører, hvis sidstnævntes gyldighed ophører.

Udfærdiget i …, den [dato]

På Rådets vegne
Formand 
[navn]


____________________________________________

4) Rådets afgørelse 2009/857/EF af 13. december 2007 om gennemførelse af artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 238, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde dels mellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017 og dels fra den 1. april 2017 (EUT L 314 af 1.12.2009, s. 73).
5) Afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union (EUT C … af …, s. …).
6) Erklæring af 18. december 2013 af repræsentanterne for de 28 medlemsstater, forsamlet i Rådet, dok. nr. 18137/13.
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
8) Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).


BILAG III


DET EUROPÆISKE RÅDS ERKLÆRING OM KONKURRENCEEVNE


Europa skal blive mere konkurrencedygtigt, hvis vi skal skabe vækst og beskæftigelse. Selv om dette mål har været i centrum for EU's aktiviteter i de seneste år, er Det Europæiske Råd overbevist om, at der kan gøres mere for fuldt ud at udnytte potentialet i alle dele af det indre marked, fremme et iværksætterklima og jobskabelse, investere i og ruste vores økonomier til fremtiden, lette international handel og gøre Unionen til en mere attraktiv partner.

Det Europæiske Råd fremhæver det indre markeds enorme værdi som et område uden grænser, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital bevæger sig uden hindringer. Dette udgør et af Unionens største resultater. I disse tider med økonomiske og sociale udfordringer er vi nødt til at puste nyt liv i det indre marked og tilpasse det for at holde trit med vores skiftende omgivelser. Europa skal styrke sin internationale konkurrenceevne generelt inden for tjenesteydelser og produkter og på centrale områder såsom energi og det digitale indre marked.

Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende alle EU's institutioner og medlemsstater til at stræbe efter bedre regulering og til at ophæve unødvendig lovgivning for at styrke EU's konkurrenceevne og samtidig tage behørigt hensyn til nødvendigheden af at fastholde høje standarder for forbruger-, arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse. Dette er en central drivkraft for at skabe økonomisk vækst og fremme konkurrenceevnen og jobskabelsen.

For at bidrage til dette mål er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nået til enighed om den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Effektivt samarbejde inden for denne ramme er nødvendigt for at forenkle Unionens lovgivning og undgå overregulering og administrative byrder for private borgere, myndigheder og virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, og samtidig sørge for, at lovgivningens mål opfyldes.

Der skal fokuseres på:

  • et stærkt engagement i regelforenkling og byrdereduktion, herunder gennem tilbagetrækning eller ophævelse af lovgivning, hvor det er relevant, og bedre anvendelse af konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer i hele lovgivningsprocessen på EU-plan og på nationalt plan. Denne indsats bør bygge på de fremskridt, der allerede er gjort med programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit)
  • en mere ihærdig indsats for at reducere den samlede byrde ved EU-reguleringen, navnlig for SMV'er og mikrovirksomheder
  • opstilling, hvor dette er muligt, af mål for byrdereduktion i nøglesektorer med tilsagn fra EU-institutionerne og medlemsstaterne.

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens tilsagn om hvert år at gennemgå resultaterne af Unionens indsats for at forenkle lovgivningen, undgå overregulering og reducere byrden på virksomhederne. Denne årlige gennemgang, der foretages til støtte for Kommissionens Refitprogram, vil omfatte en årlig undersøgelse af byrden og også se på den samlede mængde af eksisterende EU-lovgivning.

Det Europæiske Råd anmoder også Rådet om at se nærmere på de årlige gennemgange, som Kommissionen foretager som led i sin erklæring om nærhed, for at sikre, at der følges behørigt op på dem inden for de forskellige områder af Unionens aktiviteter. Det opfordrer Kommissionen til at foreslå, at foranstaltninger, som er uforenelige med nærhedsprincippet, eller som medfører en uforholdsmæssig regelbyrde, ophæves.

Det Europæiske Råd understreger betydningen af et stærkt, regelbaseret multilateralt handelssystem og behovet for at indgå ambitiøse bilaterale handels- og investeringsaftaler med tredjelande i en ånd af gensidighed og til fælles fordel. I den forbindelse ser det med tilfredshed på den enighed, der for nylig blev opnået i WTO i Nairobi. Arbejdet skal fremmes i forhandlingerne med USA, Japan og nøglepartnere i Latinamerika, navnlig Mercosur, og i Asien og Stillehavsregionen. Handel skal gavne alle, forbrugere såvel som arbejdstagere og økonomiske operatører. Den nye handelsstrategi ("Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik") er et afgørende element.

Det Europæiske Råd vil løbende følge udviklingen og anmoder Rådet for Almindelige Anliggender og Rådet for Konkurrenceevne om regelmæssigt at evaluere fremskridtene med de forskellige elementer, som er anført i denne erklæring.

BILAG IV


ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN

om en gennemførelsesmekanisme vedrørende nærhedsprincippet og en gennemførelsesmekanisme vedrørende byrdereduktion


Kommissionen vil indføre en mekanisme, der skal evaluere den eksisterende EU-lovgivnings overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, med udgangspunkt i eksisterende processer og med henblik på at sikre fuld gennemførelse af dette princip.

Kommissionen vil udarbejde prioriteter for denne evaluering under hensyntagen til Europa-Parlamentets, Rådets og de nationale parlamenters synspunkter.

Kommissionen vil foreslå et arbejdsprogram inden udgangen af 2016 og vil derefter årligt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen går fuldt ind for og vil fortsætte sine bestræbelser på at gøre EU-lovgivningen enklere og mindske regelbyrden for EU's erhvervsdrivende uden at gå på kompromis med de politiske mål gennem anvendelse af 2015-dagsordenen for bedre regulering, herunder især Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit). Mindre bureaukrati for iværksætteri, navnlig små og mellemstore virksomheder, er fortsat et overordnet mål for os alle med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse.

Kommissionen vil, inden for rammerne af Refitplatformen, arbejde sammen med medlemsstater og interessenter om at fastlægge specifikke mål på EU-plan og på nationalt plan for at mindske byrden på virksomhederne, navnlig inden for de mest tyngende områder for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder. Når de er fastlagt, vil Kommissionen overvåge udviklingen hen imod opfyldelsen af disse mål og årligt aflægge rapport til Det Europæiske Råd.


BILAG V


ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN

Om indeksregulering af børnepenge, der overføres til en anden medlemsstat end den, hvor arbejdstageren er bosat

Kommissionen vil fremsætte et forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/20049 om koordinering af de sociale sikringsordninger for, med hensyn til overførsel af børnepenge til en anden medlemsstat end den, hvor arbejdstageren er bosat, at give medlemsstaterne mulighed for at indeksregulere sådanne ydelser til forholdene i den medlemsstat, hvor barnet er bosat.

Kommissionen mener, at disse forhold omfatter levestandarden og børnepengenes størrelse i den pågældende medlemsstat.

____________________________

9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).


BILAG VI


ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN

om den sikkerhedsmekanisme, der er omhandlet i afdeling D, punkt 2, litra b), i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union

Under henvisning til afdeling D, punkt 2, litra b), i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union vil Europa-Kommissionen fremsætte forslag til ændring af forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen for at indføre en sikkerhedsmekanisme, idet det forudsættes, at den kan og vil blive brugt og derfor vil fungere som en løsning på Det Forenede Kongeriges betænkeligheder ved den ekstraordinære tilstrømning af arbejdstagere fra andre steder i Den Europæiske Union, som landet har oplevet i de seneste år.

Europa-Kommissionen mener, at den type oplysninger, som den har modtaget fra Det Forenede Kongerige, navnlig eftersom det ikke fuldt ud har benyttet sig af de overgangsperioder for arbejdskraftens frie bevægelighed, der er omhandlet i de seneste tiltrædelsesakter, viser, at den form for ekstraordinær situation, som den foreslåede sikkerhedsmekanisme skal finde anvendelse på, gør sig gældende i Det Forenede Kongerige i dag. Som følge heraf vil Det Forenede Kongerige være berettiget til at udløse mekanismen i fuld forventning om at opnå godkendelse.


BILAG VII


ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN

om spørgsmål vedrørende misbrug af retten til fri bevægelighed for personer


Kommissionen noterer sig afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union, navnlig afdeling D heri.

Kommissionen agter at vedtage et forslag, der skal supplere direktiv 2004/38 om unionsborgeres frie bevægelighed, med henblik på at udelukke de tredjelandsstatsborgere fra anvendelsesområdet for retten til fri bevægelighed, som ikke havde lovligt ophold i en medlemsstat, før de indgik ægteskab med en unionsborger, eller som først indgår ægteskab med en unionsborger, efter at denne har taget ophold i værtsmedlemsstaten. På det grundlag vil værtsmedlemsstatens udlændingelovgivning i sådanne tilfælde finde anvendelse på den pågældende tredjelandsstatsborger. Dette forslag vil blive fremlagt, efter at ovennævnte afgørelse har fået virkning.

Med hensyn til misbrugssituationer i forbindelse med indrejse og ophold af mobile unionsborgeres ikke-EU-familiemedlemmer vil Kommissionen præcisere følgende:

  • Medlemsstaterne kan imødegå specifikke tilfælde af unionsborgeres misbrug af retten til fri bevægelighed, når de vender tilbage til den medlemsstat, hvori de er statsborgere, med et ikke-EU-familiemedlem, hvis opholdet i værtsmedlemsstaten ikke reelt har kunnet sætte dem i stand til at opbygge eller konsolidere et familieliv og havde til formål at omgå anvendelsen af de nationale indvandringsbestemmelser.
  • Begrebet proformaægteskab – som ikke er beskyttet i henhold til EU-retten – omfatter også et ægteskab, som opretholdes med det formål at sikre ret til ophold for et familiemedlem, der ikke er statsborger i en medlemsstat.

Kommissionen vil endvidere præcisere, at medlemsstaterne kan tage hensyn til en persons tidligere adfærd ved bestemmelsen af, hvorvidt en unionsborgers adfærd udgør en "umiddelbar" trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. De kan handle ud fra hensynet til den offentlige orden eller offentlige sikkerhed, selv hvis der ikke foreligger en tidligere straffedom, ud fra præventive hensyn, som dog skal være specifikke for den pågældende person. Kommissionen vil også præcisere begreberne "alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed" og "bydende nødvendig(t) af hensyn til den offentlige sikkerhed". Derudover vil Kommissionen i forbindelse med en fremtidig revision af direktiv 2004/38 om unionsborgeres frie bevægelighed gennemgå, til hvilke tærskler disse begreber knytter sig.

Disse præciseringer vil blive fremført i en meddelelse med retningslinjer for EU-rettens anvendelse på unionsborgeres frie bevægelighed.

Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 20.-21. oktober 2016

Bruxelles
I. MIGRATION
  

1. Det Europæiske Råd gjorde status over den seneste udvikling vedrørende EU's samlede migrationspolitik og fremhævede vigtigheden af gennemførelse. Debatten fokuserede især på den ydre dimension.

Beskyttelse af de ydre grænser

2. Ikrafttrædelsen af forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt den 6. oktober og de nationale bestræbelser er vigtige skridt til at styrke kontrollen af vores ydre grænser og vende "tilbage til Schengen" ved at tilpasse den midlertidige kontrol ved de indre grænser med henblik på at afspejle de aktuelle behov. Medlemsstaterne sender nu personale og udstyr til den europæiske grænse- og kystvagt for at nå op på fuld kapacitet til hurtig udrykning og tilbagesendelser inden årets udgang.

3. Det Europæiske Råd opfordrer til hurtig vedtagelse af den reviderede Schengengrænsekodeks, der styrker den systematiske kontrol af alle rejsende, der passerer EU's ydre grænser, og opfordrer Rådet til at fastlægge sin holdning til et ind- og udrejsesystem inden udgangen af 2016. Det ser frem til det kommende forslag fra Kommissionen om oprettelse af et europæisk system for rejseoplysninger og rejsetilladelser, som skal gøre det muligt at foretage forudgående sikkerhedskontrol af rejsende, der er fritaget for visumpligt, og om nødvendigt nægte dem indrejse.

Håndtering af migrationsstrømme

a) Forebyggelse af ulovlig migration langs den centrale Middelhavsrute

4. Der skal gøres en større indsats for at dæmme op for strømmene af irregulære migranter, særlig fra Afrika, og for at øge tilbagesendelsesraterne. Det Europæiske Råd, som anerkender det væsentlige bidrag, herunder af økonomisk art, i de senere år fra medlemsstaterne i frontlinjen,

  • minder om vigtigheden af fortsat at arbejde hen imod gennemførelse af en partnerskabsramme for samarbejde med de enkelte oprindelses- eller transitlande, indledningsvis med fokus på Afrika. Formålet hermed er at tilstræbe specifikke og målbare resultater med hensyn til at forebygge ulovlig migration og tilbagesende irregulære migranter samt at skabe og gøre brug af den nødvendige løftestangseffekt ved at anvende alle EU's relevante politikker, instrumenter og værktøjer, herunder udvikling og handel

  • minder om behovet for at håndtere de grundlæggende årsager til migration i regionen, herunder ved at støtte fordrevne personer i regionen, og dermed bidrage til at forebygge ulovlig migration, og fremhæver bidraget fra Vallettahandlingsplanen og den foreslåede eksterne investeringsplan i denne sammenhæng. Det hilser New York-erklæringen om flygtninge og migranter velkommen og opfordrer alle globale aktører til at leve op til deres ansvar i denne henseende

  • noterer sig Kommissionens første fremskridtsrapport om rammen for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration

  • opfordrer den højtstående repræsentant, herunder i hendes egenskab af næstformand for Kommissionen, til på Det Europæiske Råds møde i december at orientere om fremskridtene med de fem udvalgte afrikanske lande og de første resultater, der er opnået for så vidt angår ankomster og tilbagesendelser. Det vil udstikke retningslinjer for det videre arbejde med pagter og overveje at udvide tilgangen til andre lande

  • opfordrer alle aktører til at fortsætte det tætte samarbejde om pagterne med henblik på at intensivere den operationelle gennemførelse og medlemsstaterne til at styrke de nationale administrative processer for tilbagesendelser.

b) Fastholdelse og skærpelse af kontrollen med den østlige Middelhavsrute

5. En varig stabilisering af situationen vedrørende den østlige Middelhavsrute kræver yderligere gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet og fortsat støtte til landene langs Vestbalkanruten. Det Europæiske Råd opfordrer

  • til yderligere bestræbelser på at fremskynde tilbagesendelser fra de græske øer til Tyrkiet i overensstemmelse med erklæringen fra EU og Tyrkiet, særlig ved at forbedre asylprocedurernes effektivitet og hastighed

  • til hurtig udpegelse af faste koordinatorer i de græske hotspots

  • medlemsstaterne til fuldt ud at efterkomme de anmodninger om ressourcer, som de relevante EU-agenturer har identificeret som nødvendige for at kunne bistå Grækenland

  • til yderligere fremskridt med hensyn til samtlige tilsagn over for alle medlemsstaterne i erklæringen fra EU og Tyrkiet, herunder for så vidt angår visumliberalisering. Medlovgiverne opfordres til at nå til enighed i de kommende uger om revisionen af mekanismen til suspension af visumfritagelse.

6. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på fremskridtene med udvikling af pagter med Libanon og Jordan for at øge støtten til flygtninge og værtssamfund i begge lande og undertegnelsen den 2. oktober af EU's og Afghanistans fælles vej frem i migrationsspørgsmål, som har til formål at tackle udfordringerne i forbindelse med irregulær migration og forbedre det praktiske samarbejde om tilbagesendelser, tilbagetagelser og reintegration.

c) Fortsat opmærksomhed på andre ruter

7. EU vil fortsætte samarbejdet med andre lande og nøje overvåge strømmene langs andre migrationsruter, herunder den vestlige Middelhavsrute, for hurtigt at kunne reagere på udviklinger.

Behandling af andre elementer i den samlede strategi

8. Det Europæiske Råd opfordrer

EASO til at sikre, at asylindsatspuljen bliver operationel hurtigst muligt for til enhver tid og i tilstrækkeligt antal at støtte medlemsstaterne i frontlinjen. Med henblik herpå vil medlemsstaterne hurtigst muligt give meddelelse om de nødvendige eksperter til EASO, og EASO vil supplere medlemsstaternes indsats ved at sørge for den nødvendige uddannelse og ved efter behov at indgå kontrakter om yderligere eksperter eller tjenester med støtte fra Kommissionen

medlemsstaterne til yderligere at intensivere deres bestræbelser på at fremskynde omfordeling, navnlig for så vidt angår uledsagede mindreårige, og de eksisterende genbosætningsordninger 1)

Rådet til inden årets udgang at blive enigt om sin holdning til den eksterne investeringsplan, der skal styrke investeringer og jobskabelse i partnerlande, med henblik på hurtigt at opnå enighed med Europa-Parlamentet i første halvår 2017.

9. Det Europæiske Råd opfordrer også til, at der fortsat arbejdes på reformen af det fælles europæiske asylsystem, herunder spørgsmålet om, hvordan principperne om ansvar og solidaritet skal anvendes i fremtiden. Det Europæiske Råd vender tilbage til sagen i december.

II. HANDEL

10. EU har forpligtet sig til en solid handelspolitik, der høster de fordele, som åbne markeder skaber for vækst og jobskabelse, samtidig med at der tages hensyn til borgernes bekymringer. Millionvis af job i EU afhænger af handel, som er og vil vedblive med at være en stærk drivkraft for vækst. Handel giver også forbrugerne flere valgmuligheder og skaber bedre muligheder for europæiske virksomheder, herunder SMV'er. Det Europæiske Råd bekræfter på ny EU's engagement i et åbent og regelbaseret multilateralt handelssystem.

11. EU's handelsmæssige interesser omfatter fuldt forsvar og fremme af sociale standarder, miljøstandarder og forbrugerstandarder, som er centrale for den europæiske levevis, og af regeringers ret til at regulere. Som verdens største handelsblok og en førende fortaler for globale standarder vil EU vedblive med at reagere på borgernes bekymringer og med at bistå medlemsstaterne med at håndtere de ændringer, som en globaliseret verden i hastig udvikling fører med sig.

12. I denne sammenhæng mener Det Europæiske Råd, at urimelig handelspraksis skal håndteres effektivt og håndfast. For at beskytte europæiske job, sikre fair konkurrence på åbne markeder og bevare frihandel er det af afgørende betydning, at EU's defensive handelsinstrumenter er effektive i forhold til de globale udfordringer. Dette kræver en hurtig og afbalanceret aftale om Rådets holdning om den omfattende modernisering af alle defensive handelsinstrumenter inden udgangen af 2016. Passende bestemmelser bør tackle situationer, hvor markedsbetingelser ikke er dominerende. I denne sammenhæng noterer Det Europæiske Råd sig Kommissionens meddelelse "Henimod en solid handelspolitik for EU for at skabe vækst og beskæftigelse" af 18. oktober 2016.

13. Det Europæiske Råd vurderede status for de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler med vigtige partnere. Det understregede betydningen af en hurtig afgørelse om at undertegne og midlertidigt anvende den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada og tilskyndede til fortsatte forhandlinger med henblik på at opnå en løsning på de udestående spørgsmål så hurtigt som muligt.

14. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til aktivt at fortsætte forhandlingerne om en frihandelsaftale med Japan med henblik på at opnå politisk enighed inden årets udgang. Det opfordrer også Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne med myndighederne i USA for at kunne forelægge en ambitiøs, afbalanceret og omfattende frihandelsaftale.

15. Det Europæiske Råd understreger betydningen af at intensivere de igangværende forhandlinger med andre handelspartnere, herunder MERCOSUR, som ønsker en gensidigt fordelagtig markedsåbning.

III. ANDRE GLOBALE OG ØKONOMISKE ANLIGGENDER

16. Det Europæiske Råd glæder sig over Unionens ratifikation af Parisaftalen om klimaændringer, som betød, at aftalen kunne træde i kraft. Det vil løbende overvåge energiunionen, herunder alle elementerne i klima- og energirammen for 2030. Det Europæiske Råd, som minder om sine tidligere konklusioner og den enighed, der blev opnået i Rådet den 30. september 2016, vil fortsætte med at udstikke strategiske retningslinjer for lovgivningsforslagene i tilknytning hertil.

17. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sine tidligere konklusioner, hvori det opfordrede til, at de forskellige strategier for det indre marked (det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen, energiunionen og dagsordenen for det indre marked) færdiggøres og gennemføres senest i 2018. I denne sammenhæng bør arbejdet med Kommissionens nylige forslag omgående indledes, herunder vedrørende reformen af EU's telekommunikations- og ophavsretsregler og anvendelsen af 700 MHz-båndet til mobiltjenester, og om fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen, navnlig ved hurtigt at nå til enighed med Europa-Parlamentet om prospektregler for at forbedre virksomheders adgang til finansiering og om securitisering.

18. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at vedtage sin forhandlingsposition til Kommissionens nye EFSI-forslag på samlingen den 6. december under hensyntagen til den uafhængige eksterne evaluering, som forelægges i november.

19. Det Europæiske Råd gentager betydningen af senest i december at opnå konkrete resultater vedrørende EU-støtte til medlemsstater med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og vedrørende styrkelse af EU's ungdomsprogrammer.

IV. EKSTERNE FORBINDELSER

20. Det Europæiske Råd fordømmer på det kraftigste angrebene fra det syriske regime og dets allierede, navnlig Rusland, på civile i Aleppo. Det opfordrer dem til at bringe grusomhederne til ophør og tage hurtige skridt til at sikre uhindret humanitær adgang til Aleppo og andre dele af landet. Det Europæiske Råd opfordrer til øjeblikkeligt at indstille fjendtlighederne og genoptage en troværdig politisk proces i FN-regi. De ansvarlige for brud på den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen skal drages til ansvar. EU overvejer alle tilgængelige muligheder, hvis de nuværende grusomheder fortsætter. Alt bør gøres for at forlænge våbenhvilen, få humanitær bistand frem til civilbefolkningen og skabe betingelserne for at indlede forhandlinger om en politisk overgang i Syrien.

21. Det Europæiske Råd opfordrer den højtstående repræsentant til sammen med Kommissionen fortsat at videreføre EU's humanitære initiativ og medicinske evakueringer i samarbejde med FN og inddrage vigtige aktører i regionen i forbindelse med en politisk overgang og forberedelser til forsoning og genopbygning efter konflikten.

22. Det Europæiske Råd havde en strategisk orienterende debat om forbindelserne med Rusland.

_______________________________

1) Dette er med forbehold af Ungarns og Slovakiets stilling i den retssag, der er indledt vedrørende Rådets afgørelse (EU) 2015/1601, og af Polens stilling, idet Polen er interveneret til støtte for sagsøgerne.


Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. juni 2017

Bruxelles

I dag fokuserede Det Europæiske Råd på at styrke Europa og beskytte dets borgere ved hjælp af effektive foranstaltninger til at bekæmpe terrorisme og udvikle dets fælles sikkerhed og forsvar, sikre dets økonomiske udvikling i en globaliseret verden, tackle migration og beskytte dets ydre grænser. En stærk og stålsat union er den bedste metode til at fremme vores værdier og interesser, støtte et regelbaseret multilateralt system og mobilisere partnere til en positiv klimapolitik. Den vil også bidrage til at forme globaliseringen med henblik på at høste fordelene ved åbne markeder og samtidig beskytte mod urimelig praksis og fremme de sociale standarder, miljøstandarder, sundhedsstandarder og forbrugerstandarder, som er centrale for den europæiske levevis. Det Europæiske Råd hyldede Helmut Kohl, æresborger i Europa, der afgik ved døden den 16. juni 2017.


I. SIKKERHED OG FORSVAR

Den indre sikkerhed og kampen mod terrorisme

1. Det Europæiske Råd fordømmer på det kraftigste den seneste tids terrorangreb og står samlet og fast i kampen mod terrorisme, had og voldelig ekstremisme. Disse handlinger har styrket vores vilje til at samarbejde på EU-plan for derved at forbedre vores indre sikkerhed: Vi vil bekæmpe spredningen af radikalisering på internettet, koordinere vores arbejde med at forebygge og bekæmpe voldelig ekstremisme og adressere ideologien, modarbejde finansieringen af terrorisme, lette hurtige og målrettede informationsudvekslinger mellem retshåndhævende myndigheder, herunder med betroede partnere, og forbedre interoperabiliteten mellem databaser.

2. Industrien har et selvstændigt ansvar for at hjælpe med at bekæmpe terrorisme og kriminalitet på internettet. Med udgangspunkt i arbejdet i EU's internetforum forventer Det Europæiske Råd, at industrien opretter et industriforum og udvikler nye teknologier og værktøjer til at forbedre den automatiske påvisning og fjernelse af indhold, som tilskynder til terroristiske aktiviteter. Dette bør i nødvendigt omfang suppleres af de relevante lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan. Det opfordrer til at tackle de udfordringer, der udgøres af systemer, som tillader terrorister at kommunikere på måder, som de kompetente myndigheder ikke har adgang til, herunder end-to-end-kryptering, samtidig med at de fordele, som disse systemer giver med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred, data og kommunikation, sikres. Det Europæiske Råd mener, at effektiv adgang til elektroniske beviser er afgørende for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme, og at datatilgængelighed bør sikres med forbehold af tilstrækkelige garantier.

3. Aftalen om ind- og udrejsesystemet, der forventes at foreligge om kort tid, og færdiggørelsen inden årets udgang af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) vil bane vejen for en hurtig gennemførelse heraf og således styrke kontrollen ved de ydre grænser og den indre sikkerhed under hensyntagen til den specifikke situation i de medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud. I den forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til snarest muligt at udarbejde udkast til lovgivning til vedtagelse af de forslag, som er fremsat af Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Interoperabilitet.

4. Vi er nødt til at fremskynde vores kollektive indsats for at udveksle viden om fremmede terrorkrigere og hjemmedyrkede radikaliserede enkeltpersoner og arbejde videre med politiske og retlige foranstaltninger til at håndtere truslen.

5. Det Europæiske Råd understreger betydningen af at yde støtte til ofrene for terrorhandlinger.

Den ydre sikkerhed og forsvar

6. Det Europæiske Råd gentager sit tilsagn om at styrke EU-samarbejdet om den ydre sikkerhed og forsvar for at beskytte Unionen og dens borgere og bidrage til fred og stabilitet i og uden for dens naboskab. EU tilfører sammen med alle sine diplomatiske og civile kapaciteter dette projekt et enestående miks af muligheder. Som afspejlet i Rådets konklusioner af 18. maj og 19. juni 2017 er der gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet og den fælles erklæring, som EU's og NATO's ledere undertegnede i Warszawa. Det transatlantiske forhold og samarbejdet mellem EU og NATO er fortsat afgørende for vores samlede sikkerhed og giver os mulighed for at reagere på skiftende sikkerhedstrusler, herunder cyberkriminalitet, hybride trusler og terrorisme. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på oprettelsen af Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler i Helsingfors. Højniveaukonferencen om sikkerhed og forsvar, der blev afholdt den 9. juni 2017 i Prag, understregede både komplementariteten mellem EU og NATO og behovet for at optrappe den europæiske indsats til styrkelse af vores forsvarsrelaterede forskning, kapaciteter og operationer.

7. Den fælles udvikling af kapacitetsprojekter, som medlemsstaterne i fællesskab er nået til enighed om for at afhjælpe de nuværende omfattende mangler og udvikle fremtidens teknologier, er af altafgørende betydning for at opfylde EU's ambitionsniveau, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2016. Det Europæiske Råd glæder sig over Kommissionens meddelelse om Den Europæiske Forsvarsfond, der består af et forskningsvindue og et kapacitetsvindue, og ser frem til, at den hurtigt gøres operationel. Det opfordrer til hurtigt at nå til enighed om forslaget til et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på en hurtig gennemførelse heraf, inden der kan planlægges mere omfattende programmer på mellemlang sigt. Det Europæiske Råd tilskynder medlemsstaterne til at identificere egnede kapacitetsprojekter for Den Europæiske Forsvarsfond og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at arbejde videre med muligheder for fælles indkøb af kapaciteter inden for Den Europæiske Forsvarsfond på grundlag af solide finansieringsmekanismer. Formålet er at levere kapaciteter og sikre et konkurrencedygtigt, innovativt og afbalanceret grundlag for Europas forsvarsindustri i hele EU, herunder gennem grænseoverskridende samarbejde og deltagelse af SMV'er, og at bidrage til øget europæisk forsvarssamarbejde ved at udnytte synergier og mobilisere EU-støtte som supplement til medlemsstaternes finansiering. Udviklingen af den europæiske forsvarsindustri vil også kræve EU-støtte til SMV-investeringer og mellemliggende (midcap-) investeringer på sikkerheds- og forsvarsområdet. I denne forbindelse minder Det Europæiske Råd om sin opfordring til Den Europæiske Investeringsbank om at undersøge skridt til at støtte investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter på forsvarsområdet.

8. For at styrke Europas sikkerhed og forsvar i det aktuelle udfordrende geopolitiske miljø og for at bidrage til at nå EU's ambitionsniveau som udtrykt i EU's globale strategi er Det Europæiske Råd enigt om, at der er behov for at iværksætte et inklusivt og ambitiøst permanent struktureret samarbejde (PESCO). En fælles liste over kriterier og bindende forpligtelser, i fuld overensstemmelse med artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU og protokol nr. 10 til traktaten – herunder med henblik på de mest krævende missioner – vil blive udarbejdet af medlemsstaterne inden for tre måneder med en præcis tidsplan og specifikke vurderingsmekanismer for at give medlemsstater, som er i stand til det, mulighed for uden forsinkelse at give meddelelse om, at de agter at deltage. Dette arbejde skal være i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale forsvarsplanlægning og tilsagn vedtaget inden for rammerne af NATO og FN af de berørte medlemsstater. Konkrete samarbejdsprojekter og initiativer bør også identificeres til støtte for PESCO's fælles mål, forpligtelser og kriterier.

9. For at styrke EU's værktøjskasse til hurtig reaktion er Det Europæiske Råd enigt om, at deployeringen af kampgrupper permanent bør være en fælles udgift, som afholdes af den EU-forvaltede Athenamekanisme. Det opfordrer ligeledes indtrængende Rådet til at fremskynde sit arbejde med øget reaktionsevne i den civile krisestyring.

10. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til disse spørgsmål på et af sine kommende møder.

 

II. PARISAFTALEN OM KLIMAÆNDRINGER

11. Det Europæiske Råd bekræfter klart, at EU og dets medlemsstater er engageret i at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer hurtigt og fuldt ud, at bidrage til opfyldelsen af klimafinansieringsmålene og fortsat at føre an i kampen mod klimaændringer. Aftalen er stadig en hjørnesten i de globale bestræbelser på effektivt at tackle klimaændringer og kan ikke genforhandles. Aftalen er et vigtigt element i forbindelse med moderniseringen af den europæiske industri og økonomi. Den er også afgørende for gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; den nylige vedtagelse af den nye europæiske konsensus om udvikling vil også bidrage til dette mål, samtidig med at den forfølger en bredere dagsorden. EU og dets medlemsstater vil styrke samarbejdet med internationale partnere under Parisaftalen, navnlig med de mest sårbare lande, og dermed vise solidaritet med kommende generationer og ansvarlighed for hele kloden. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at nå disse mål. EU vil fortsat arbejde tæt sammen med alle ikkestatslige aktører på grundlag af det vellykkede eksempel fra den globale klimadagsorden.

 

III. BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG KONKURRENCEEVNE

12. Europa har brug for beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne. Den økonomiske væksts tilbagevenden til alle 28 medlemsstater er en positiv udvikling, der skal konsolideres. Det Europæiske Råd drøftede, hvordan det indre markeds og handelens og industriens potentiale bedst udnyttes i den henseende, samtidig med at det sikres, at denne udvikling er til gavn for alle dele af samfundet.

Det indre marked

13. Det Europæiske Råd gentager, hvor vigtigt et velfungerende indre marked med dets fire friheder er for at skabe vækst og beskæftigelse og fremme investeringer og innovation. Medlovgiverne har gjort det muligt at opnå betydelige fremskridt hen imod det fælles mål om at færdiggøre og gennemføre de forskellige strategier senest i 2018. Der er dog stadig mangler, som kræver yderligere opmærksomhed. Det Europæiske Råd understreger derfor, at der er behov for en yderligere indsats fra EU's og dets medlemsstaters side for at nå ambitionsniveauet som afspejlet i konklusionerne fra juni 2016 for det indre marked, herunder vedrørende tjenesteydelser, det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og energiunionen, herunder sammenkoblinger. I denne forbindelse hilser det Kommissionens midtvejsevaluering af det digitale indre marked og af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen velkommen. Rettidig gennemførelse og bedre håndhævelse af eksisterende lovgivning er også afgørende for at kunne høste fordelene ved Europas indre marked. Rådet vil aflægge rapport til Det Europæiske Råds møde i juni 2018 om fremskridtene med at uddybe, gennemføre og håndhæve det indre marked i alle dets aspekter. Med henblik på at se længere frem end færdiggørelsen af de forskellige strategier for det indre marked og udvikle det indre marked i en fremtidssikret og retfærdig retning opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fortsætte sine overvejelser om innovative metoder til at håndtere nye muligheder, udfordringer og resterende hindringer.

14. Det Europæiske Råd gør status over de fremskridt, der er gjort med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og opfordrer lovgiverne til hurtigt at nå til enighed om en forlængelse og styrkelse af fonden.

15. På baggrund af Rådets konklusioner fra maj 2017, der opfordrer til en fremtidig strategi for industripolitik, understreger Det Europæiske Råd industriens afgørende rolle som vigtig drivkraft for vækst, beskæftigelse og innovation i Europa. I overensstemmelse med sine egne tidligere konklusioner opfordrer det til konkrete skridt til at sikre et stærkt og konkurrencedygtigt industrigrundlag for det indre marked.

Handel

16. EU vil forfølge en solid handelspolitik, der støtter et åbent og regelbaseret multilateralt handelssystem med en central rolle til WTO. EU vil ud fra sin faste overbevisning om, at handel bidrager til at skabe velstand og beskæftigelse, holde markederne åbne og bekæmpe protektionisme. Det vil aktivt fremme en ambitiøs frihandelsdagsorden på den globale scene. Til det formål vil det bestræbe sig på at skabe reelt lige vilkår, samtidig med at det fortsat vil være opmærksomt på respekt for og fremme af de vigtigste standarder, herunder de sociale standarder, miljøstandarder, sundhedsstandarder og forbrugerstandarder, som er centrale for den europæiske levevis.

17. Det Europæiske Råd er overbevist om, at handel og investeringer kun kan være frie, hvis de også er fair og til gensidig gavn. Det Europæiske Råd opfordrer derfor medlovgiverne til hurtigt at nå til enighed om moderne, WTO-forenelige defensive handelsinstrumenter, der vil styrke EU's evne til effektivt at sætte ind over for urimelig og diskriminerende handelspraksis og markedsforvridninger. Det opfordrer Kommissionen til at sikre deres hurtige og effektive anvendelse gennem ikkelovgivningsmæssige gennemførelsesforanstaltninger for at gøre EU's handelspraksis og defensive handelsinstrumenter mere responsive og effektive og til om nødvendigt at foreslå supplerende foranstaltninger. Det opfordrer endvidere Kommissionen og Rådet til at uddybe og fortsætte debatten om, hvordan gensidigheden kan forbedres inden for områderne offentlige udbud og investeringer. I denne sammenhæng glæder det sig over Kommissionens initiativ om at styre globaliseringen og bl.a. om at analysere investeringer fra tredjelande i strategiske sektorer, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer respekteres fuldt ud. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til dette spørgsmål på et af sine kommende møder.

18. Det Europæiske Råd opfordrer til, at der gøres fremskridt i alle igangværende forhandlinger, herunder med Mexico, MERCOSUR og Asien-Stillehavsområdet, om ambitiøse og afbalancerede frihandelsaftaler med gensidighed og fælles fordele som styrende principper. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort for nylig i forhandlingerne med Japan, og som kan bane vejen for en politisk aftale.

Det europæiske semester

19. Det Europæiske Råd tilslutter sig generelt de integrerede landespecifikke henstillinger, som Rådet har drøftet, og det europæiske semester 2017 kan således afsluttes.

 

IV. MIGRATION

20. Det Europæiske Råd fastholder sit engagement i Unionens samlede tilgang til migration, effektiv kontrol ved de ydre grænser for at dæmme op for og forhindre de ulovlige strømme og reformen af det fælles europæiske asylsystem og den fulde og ikkediskriminerende gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet i alle dens aspekter og over for alle medlemsstater. Der vil fortsat være årvågenhed omkring alle migrationsruter, herunder Vestbalkanruten. Vi vil fortsat styrke og gøre fuld brug af den europæiske grænse- og kystvagts og andre agenturers operationelle kapaciteter. Effektiv kontrol ved de ydre grænser bør gøre det muligt at ophæve den midlertidige kontrol ved de indre grænser.

21. Tab af liv og fortsatte strømme af hovedsagelig økonomiske migranter på den centrale Middelhavsrute udgør en strukturel udfordring og er fortsat et presserende spørgsmål, som giver anledning til alvorlig bekymring. EU og dets medlemsstater er nødt til at genvinde kontrollen for at undgå en forværret humanitær krise. Med henblik herpå skal de handle beslutsomt nu ved at øge koordineringen og gennemførelsen af alle de elementer, der er indeholdt i Maltaerklæringen, partnerskabsrammen og den fælles Vallettahandlingsplan, understøttet af tilstrækkelige finansielle midler. Dette indebærer også fortsat og styrket samarbejde med oprindelses- og transitlande, herunder styrkelse af det regionale samarbejde inden for eftersøgnings- og redningsaktiviteter, som stadig har høj prioritet. Uddannelse og udrustning af den libyske kystvagt er et centralt element i EU's tilgang og bør fremskyndes. IOM og UNHCR vil fortsat være vigtige partnere, herunder for at lette frivillig tilbagevenden og forbedre modtagelsesforholdene. Samarbejdet med oprindelses- og transitlande skal styrkes for at dæmme op for migrationspresset på Libyens og andre nabolandes landgrænser. Det Europæiske Råd understreger i denne forbindelse betydningen af at støtte G5's fælles styrke i Sahel. Både der og andre steder er det fortsat et centralt mål at ødelægge menneskesmuglernes og menneskehandlernes forretningsmodel, herunder ved bedre at kontrollere handel med udstyr, der anvendes af dem.

22. Der skal også gøres en yderligere indsats for at opnå reelle fremskridt inden for tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitikken. Med udgangspunkt i den fornyede handlingsplan om tilbagesendelse skal der uden yderligere forsinkelse og under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger indføres velfungerende tilbagetagelsesaftaler og pragmatiske ordninger med tredjelande på EU-plan, herunder ved efter behov at tage visumpolitikken over for tredjelande op til fornyet vurdering. Medlemsstaternes bilaterale ordninger med tredjelande bidrager også til dette mål.

23. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sine tidligere konklusioner om reform af det fælles europæiske asylsystem. Takket være de fremskridt, der er gjort under det maltesiske formandskab, er der en fælles forståelse for, at det reformerede fælles europæiske asylsystem skal opnå den rette balance mellem ansvar og solidaritet, og at det skal sikre modstandsdygtighed over for fremtidige kriser. Systemet skal være effektivt, kunne modstå migrationspres, fjerne pullfaktorer samt sekundære bevægelser under overholdelse af folkeretten, bekæmpe misbrug og yde tilstrækkelig støtte til de mest berørte medlemsstater. Kommissionen opfordres til at undersøge mulige løsninger med henblik på at lette byrden for medlemsstaterne i frontlinjen. For at forbedre samarbejdet med tredjelande og forhindre nye kriser bør begrebet "sikkert tredjeland" bringes i overensstemmelse med de effektive krav, der følger af Genèvekonventionen og den primære EU-ret, samtidig med at EU's og medlemsstaternes kompetencer i henhold til traktaterne respekteres. I denne forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd til, at der arbejdes videre med en EU-liste over sikre tredjelande. Dette vil indgå i en kommende samlet aftale om det fælles europæiske asylsystem. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte forhandlingerne på dette grundlag og om nødvendigt ændre lovgivningsforslagene med aktiv hjælp fra Kommissionens side. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til disse spørgsmål.

 

V. DET DIGITALE EUROPA

24. Med sigte på arbejdsprogrammet for årets anden halvdel og navnlig det digitale topmøde den 29. september 2017 i Tallinn fremhæver Det Europæiske Råd den overordnede betydning af en ambitiøs digital vision for Europa, dets samfund og økonomi. En holistisk tilgang til det digitale er nødvendig for at klare de udfordringer og udnytte de muligheder, som den fjerde industrielle revolution skaber. Dette kræver, at strategien for det digitale indre marked gennemføres i alle enkeltheder. Samtidig bør vi se markeder, infrastruktur, konnektivitet, samfundsmæssige og kulturelle aspekter, herunder den digitale kløft, normer og standarder, indhold og data, investeringer, cybersikkerhed, e-forvaltning samt forskning og udvikling i et bredere perspektiv. For at imødegå de nuværende og fremtidige cybersikkerhedsudfordringer ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på Kommissionens hensigt om at gennemgå strategien for cybersikkerhed i september og foreslå yderligere målrettede tiltag inden årets udgang.

Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2016

Bruxelles
I. MIGRATION 

1. Efter beslutningen om at anvende Schengengrænsekodeksen fuldt ud og gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016 er overfarterne fra Tyrkiet til de græske øer aftaget markant og er nu næsten ophørt. Det er vigtigt fortsat at arbejde aktivt for yderligere at stabilisere situationen og for at sikre en holdbar løsning. Den lovgivning, som Tyrkiet for nylig har vedtaget om behandling af både syrere og andre nationaliteter, gør det muligt at sende migranter tilbage til Tyrkiet under fuld overholdelse af bestemmelserne om afvisning i direktivet om asylprocedurer. Begge parter har gjort betydelige fremskridt med at gennemføre samtlige tiltag i erklæringen fra EU og Tyrkiet, og Det Europæiske Råd ser frem til en fortsættelse af den målrettede indsats. Det Europæiske Råd minder om behovet for fortsat at yde støtte til landene på det vestlige Balkan, herunder til deres bekæmpelse af smuglere, og fortsat at være opmærksom på den potentielle udvikling vedrørende andre ruter, således at der hurtigt kan gøres en samordnet indsats. Der skal gøres en yderligere indsats for at fremskynde gennemførelsen af de eksisterende omfordelings- og genbosætningsordninger. 

2. I det centrale Middelhavsområde ligger strømmen af overvejende økonomiske migranter på samme niveau som sidste år. Strømmene skal reduceres for således at redde liv og ødelægge smuglernes forretningsmodel. De relevante sikkerhedsprocedurer skal anvendes fuldt ud for at sikre fuld kontrol med de ydre grænser. Hvis der skal skabes hurtige resultater med hensyn til forebyggelse af ulovlig migration og tilbagesendelse af irregulære migranter, kræver det en effektiv partnerskabsramme for samarbejdet med de enkelte oprindelses- eller transitlande. Dette vil bidrage til gennemførelsen af Vallettahandlingsplanen, som bør intensiveres. EU vil på grundlag af Kommissionens meddelelse indføre og hurtigt gennemføre denne ramme baseret på effektive incitamenter og passende konditionalitet i første omgang med et begrænset antal prioriterede oprindelses- og transitlande og med følgende mål for øje: 
  • at tilstræbe specifikke og målbare resultater for så vidt angår hurtige og operationelle tilbagesendelser af irregulære migranter, herunder ved at anvende midlertidige ordninger, indtil der er indgået fuldgyldige tilbagetagelsesaftaler
  • at skabe og gøre brug af den nødvendige løftestangseffekt ved at anvende alle EU's relevante politikker, instrumenter og værktøjer, herunder udvikling og handel 
  • tillige at mobilisere de elementer, der henhører under medlemsstaternes kompetence, og tilstræbe synergier med medlemsstaterne i forbindelserne med de specifikke lande.

Samarbejdet om tilbagetagelse og tilbagesendelse bliver en vigtig test af partnerskabet mellem EU og disse partnere. 

3. Den højtstående repræsentant skal, også i sin rolle som næstformand for Kommissionen, stå i spidsen for gennemførelsen af denne nye tilgang og sikre en tæt og effektiv koordination mellem EU's institutioner og tjenestegrene og medlemsstaterne med henblik på indgåelse af de første pagter inden årets udgang. Rådet og Kommissionen vil regelmæssigt overvåge processen, vurdere resultaterne heraf og aflægge rapport til Det Europæiske Råd. 

4. Alle relevante finansieringsinstrumenter og -kilder bør mobiliseres på en sammenhængende måde til støtte for den ovennævnte tilgang. Rådet opfordres til hurtigt at behandle Kommissionens forslag med henblik herpå. Derudover: 

  • skal Den Europæiske Investeringsbanks initiativ i de sydlige nabolande og i landene på det vestlige Balkan som et første skridt inden for den nye samarbejdsramme bidrage til at fremme investeringer i partnerlandene og har vores fulde støtte. Med henblik på en hurtig gennemførelse af dette initiativ anmodes Rådet om hurtigt at undersøge, hvordan de nødvendige ressourcer kan tilvejebringes 
  • opfordres Kommissionen til senest i september 2016 at fremsætte et forslag til en ambitiøs ekstern investeringsplan, som Europa-Parlamentet og Rådet bør behandle som en prioritet. 

Der skal sikres komplementaritet mellem alle ovennævnte initiativer.

5. Den ovenfor beskrevne tilgang skal være dynamisk og vil om nødvendigt blive udvidet til andre lande eller regioner for at afspejle migrationsstrømmene. 

6. EU og dets medlemsstater vil fortsat bekæmpe de grundlæggende årsager til ulovlig migration i tæt samarbejde med oprindelseslandene og i en ånd af fælles ejerskab. 

7. Forud for det kommende G20-topmøde og FN's Generalforsamlings møde på højt plan om store flygtninge- og migrantbevægelser minder Det Europæiske Råd om, at migration er en global udfordring, som kræver en stærk reaktion fra det internationale samfund. 

8. Det Europæiske Råd vil fortsat beskæftige sig med og overvåge alle aspekter af EU's samlede tilgang til migrationsudfordringen som anført i Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2015 og fastlægge de overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Det Europæiske Råd, som minder om behovet for at styrke kontrollen med EU's ydre grænser for at nå såvel migrations- som sikkerhedsmålene, ser med tilfredshed på den politiske enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget til den europæiske grænse- og kystvagt og anmoder om, at det både vedtages og gennemføres hurtigt.

II. BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG INVESTERINGER 

Det europæiske semester 

9. Det Europæiske Råd tilsluttede sig generelt de landespecifikke henstillinger, som Rådet har drøftet, og det europæiske semester 2016 kan således afsluttes.

Det indre marked 

10. Gennemførelsen af et dybere og mere retfærdigt indre marked vil have afgørende betydning for at skabe nye job, fremme produktiviteten og sikre et attraktivt klima for investeringer og innovation. Dette kræver et fornyet fokus i hele Europa. Det Europæiske Råd opfordrer til, at de forskellige strategier, herunder for energi, og handlingsplaner for det indre marked, som Kommissionen har foreslået, færdiggøres og gennemføres senest i 2018. 

11. Det Europæiske Råd vedtog i dag en dagsorden, der opfordrer til hurtige og målrettede fremskridt, med henblik på: 

  • at give alle interessenter det fulde udbytte af det digitale indre marked ved hjælp af: 

− portabilitet på tværs af grænserne, som vil gøre det muligt for personer med bopæl i EU at rejse med digitalt indhold, som de har købt eller abonnerer på i deres hjemland 
− fjernelse af grænserne for e-handel, herunder uberettiget geografisk blokering, som forhindrer e-kunder i at få adgang til og købe et produkt eller en tjenesteydelse fra et websted, der er baseret i en anden medlemsstat. Nedbringelse af omkostningerne til pakkelevering og modernisering af momssystemerne vil yderligere lette salget af varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne 
− revisionen af engrosmarkedet for roaming med henblik på afskaffelse af roamingtillæg senest i juni 2017 
− opfordringen til regeringerne og EU-institutionerne om at opfylde målene i handlingsplanen for e-forvaltning 
− reformer af rammerne for ophavsret og på det audiovisuelle område

  • at skabe de rette betingelser for at fremme nye erhvervsmuligheder ved: 

− at sikre faste og trådløse bredbåndsforbindelser med meget høj kapacitet i hele Europa, hvilket er en forudsætning for den fremtidige konkurrenceevne. Revisionen af regelsættet for telekommunikation bør have sigte på at skabe incitamenter til større netinvesteringer og samtidig fremme effektiv konkurrence og forbrugerrettigheder 
− bedre at koordinere vilkårene for frekvenstildeling sammen med rettidig frigivelse af 700 MHz-båndet for at bidrage til at sikre Europas lederskab i etableringen af 5G-net 
− at koordinere EU's indsats inden for højtydende databehandling. Det Europæiske Råd ser i den forbindelse frem til iværksættelsen af et vigtigt projekt af fælles europæisk interesse på dette område 

  • at støtte tjenesteydere, der ønsker at udvide på tværs af grænserne. Et tjenesteydelsespas i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 29. februar 2016 vil give erhvervsdrivende i centrale sektorer mulighed for at udbyde deres tjenesteydelser i andre medlemsstater uden at skulle igennem unødige procedurer og vil bidrage til at fremme innovation
  • at sikre lettere adgang til finansiering for virksomheder og støtte investeringer i realøkonomien ved at gå videre med dagsordenen for kapitalmarkedsunionen. Der bør navnlig gøres hurtige fremskridt med forslaget om forenkling af kravene til prospekter og forslaget til simpel, standardiseret og transparent securitisering, som der skal opnås enighed om inden udgangen af 2016 
  • fortsat at gøre en ihærdig indsats for bedre regulering. 

12. Rådet vil årligt aflægge rapport på Det Europæiske Råds møde i juni om fremskridtene med at uddybe det indre marked i alle dets aspekter. En bedre gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning vil bidrage yderligere til at høste fordelene ved ambitionerne for Europas indre marked.

Handel 

13. Europa-Kommissionens formand orienterede Det Europæiske Råd om de igangværende handelsforhandlinger. Det Europæiske Råd erindrer om sine tidligere konklusioner om handel og om stålsektoren og vil vende tilbage til spørgsmålet med henblik på en omfattende drøftelse på sit kommende møde i oktober. I denne forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd til, at arbejdet med de defensive handelsinstrumenter færdiggøres hurtigt. 

Investeringsplan (herunder EFSI) 

14. Investeringsplanen for Europa, navnlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), har allerede skabt konkrete resultater og er et vigtigt skridt i indsatsen for at mobilisere private investeringer og samtidig gøre intelligent brug af de knappe budgetmidler. 

15. Kommissionen har i sinde snart at fremsætte forslag om EFSI's fremtid, og EuropaParlamentet og Rådet bør behandle forslagene som en hastesag. 

Den Økonomiske og Monetære Union 

16. Det Europæiske Råd gjorde status over de fremskridt, der er gjort med arbejdet hen imod gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union, herunder køreplanen for fuldførelse af bankunionen, og opfordrer til, at der arbejdes videre hermed. Det tilslutter sig henstillingen om oprettelse af nationale produktivitetsråd. 

Beskatning 

17. Bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse og af hvidvaskning af penge er fortsat en prioritet, både i EU og internationalt. Dette illustreres af den nylige vedtagelse af relevant EU-lovgivning, der skal imødegå denne udfordring, navnlig på området udveksling af oplysninger om skatteafgørelser og landeopdelt rapportering, samt enigheden om direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse. Kommissionens offentliggørelse af en handlingsplan, som skal skabe et moderniseret fælles momsområde, der er sikret mod svig, er også et vigtigt element i den overordnede tilgang.

Landbrug 

18. Det Europæiske Råd mindede om sine konklusioner fra marts 2016 og gjorde status over udviklingen i landbrugssektoren, navnlig inden for mejeriprodukter og svinekød. Det opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre alle fornødne støtteforanstaltninger, herunder, hvor det er relevant, økonomisk støtte til landbrugere, og opfordrer alle aktører i forsyningskæden til at bidrage til at forbedre markedsforholdene. 

III. EKSTERNE FORBINDELSER 

19. Det Europæiske Råd gentager, at det er rede til at støtte den nationale samlingsregering, og opfordrer alle grupper i Libyen til at samarbejde med den nationale samlingsregering som den eneste legitime regering i Libyen for at genoprette stabiliteten, bekæmpe terrorisme og tackle migrationen på tværs af det centrale Middelhavsområde. Det Europæiske Råd ser i den forbindelse med tilfredshed på vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 2292 og på operation SOPHIAs udvidede rolle med hensyn til at håndhæve våbenembargoen mod Libyen og uddanne den libyske kystvagt. 

20. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den højtstående repræsentants fremlæggelse af den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik og opfordrer den højtstående repræsentant, Kommissionen og Rådet til at gå videre med arbejdet. 

21. Samarbejdet mellem EU og NATO blev drøftet under tilstedeværelse af NATO's generalsekretær. Det Europæiske Råd opfordrede til at styrke forbindelserne yderligere i lyset af vores fælles mål og værdier og de hidtil usete udfordringer fra syd og øst. Denne nye ambition bør have form af et fremskyndet praktisk samarbejde på udvalgte områder. Den nye fremdrift i samarbejdet mellem EU og NATO skal skabes i fuld åbenhed og i fuld respekt for begge organisationers beslutningsautonomi og procedurer, være baseret på princippet om inklusion og må ikke gribe ind i sikkerheds- og forsvarspolitikkens særlige karakter i nogen af medlemsstaterne. Formanden for Det Europæiske Råd og formanden for EuropaKommissionen vil sammen med NATO's generalsekretær udsende en erklæring i juli i Warszawa.

22. Den nederlandske premierminister orienterede om resultatet af folkeafstemningen i Nederlandene om associeringsaftalen med Ukraine og om de betænkeligheder, der kom til udtryk i debatten forud for folkeafstemningen. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at søge at finde en løsning, der imødekommer disse betænkeligheder hurtigst muligt. 

IV. RESULTATET AF FOLKEAFSTEMNINGEN I DET FORENEDE KONGERIGE 

23. Det Forenede Kongeriges premierminister orienterede Det Europæiske Råd om resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik