EU's medlemslande skal tage stilling til en række svære spørgsmål, når de forhandler om den overordnede ramme for EU’s budget de kommende år. Budgetrammen bestemmer, hvor mange penge EU kan bruge de enkelte år, og hvor mange penge der kan bruges på de enkelte politikområder - feks. landbrug og forskning.
Medlemslandene skal sammen med Europa-Parlamentet blive enige om budgetrammen – gerne inden maj 2019, hvis det står til EU-Kommissionen.
Landene strides om, hvor mange penge EU skal bruge fra 2021 og 6 år frem. De skal blive enige om, hvad budgetpengene skal bruges på, og om der skal være særlige betingelser for at få støtte. De skal også enes om, hvorvidt landene skal have rabat, og hvem der skal betale for Brexit.
Hvor mange penge skal EU bruge?
Et af stridspunkterne er, hvor stort EU’s budget skal være. Den nuværende budgetramme er på lige omkring 1.000 mia. euro. Det svarer til 1,0 procent af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst (BNI), dvs. den samlede årlige indkomst for et lands indbyggere.
Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker sig et større budget, men mange medlemslande vil helst have, at budgettet får samme størrelse som i dag (målt som procent af BNI).
De EU-lande, der bidrager mere til EU’s budget, end de modtager, bliver kaldt nettobidragslande. De er bekymrede for, at de kommer til at dække hullet, når Storbritannien forlader EU og dermed ikke længere betaler til budgettet. De lande, der modtager mere, end de bidrager med, er derimod bekymrede for, at budgettet bliver beskåret efter Brexit, så en del af deres EU-støtte bortfalder.
Nettobidragslande som Danmark, Østrig og Holland taler for, at EU-budgettet ikke skal stige, hvorimod Tyskland er villig til at betale mere, hvilket også gælder for en række østeuropæiske lande.
EU-Kommissionen vil have nye indtægter
EU har lavet budgetrammer siden 1988, hvor det indre marked blev indført. EU's indtægter er lige siden kommet fra tre forskellige kilder:
- En vis procentdel af EU-landenes BNI (i 2016 udgjorde den 73,6 pct. af budgettet),
- En momsindtægt (den var i 2016 13,2 pct. af budgettet),
- Told og landbrugsafgifter (12,0 pct. af budgettet i 2016).
EU’s budget skal balancere, så udgifter og indtægter går lige op. Når udgifterne er lagt fast, sørger man for at finde indtægterne. Først udregner man, hvor mange indtægter EU kan få ind fra afgifter, told og moms. Dernæst udregner man, hvor stort landenes BNI-bidrag skal være, så udgifter og indtægter er lige store.
BNI-bidraget sikrer, at EU’s budget balancerer. Procentsatsen, der opkræves af landenes BNI, varierer fra år til år. EU’s budget må ikke være større end 1,2 pct. af EU’s samlede BNI.
Størstedelen af EU’s indtægter kommer altså direkte fra de enkelte medlemslandes statskasser, men nu foreslår Europa-Kommissionen, at EU skal finde nye indtægtskilder - f.eks. en særlig skat på plastik eller digitale tjenester.