EU's budget

EU’s budget er på omkring 150 mia. euro om året, hvilket svarer til 1.120 mia. kroner - eller ca. 2.200 kroner pr. borger i EU.

EU's årlige budget fastsætter alle EU’s udgifter og indtægter. Budgettet sikrer finansieringen af EU’s aktiviteter på alle EU’s politikområder. Det årlige EU-budget – udgifter og indtægter – skal være i balance. 

Udgifter

EU bruger sine penge på en lang række forskellige politikker i EU – eksempelvis inden for landbrug, forskning og udvikling – og på at hæve velstandsniveauet i EU’s mindre velstående lande. Desuden bruger EU penge på udviklingsstøtte og humanitær bistand til lande uden for EU.

EU’s bevillinger til at dække de forskellige udgifter på budgettet opgøres i henholdsvis forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. Forpligtigelserne er løfter om betalinger, som ikke nødvendigvis bliver udbetalt i det pågældende år, men som typisk strækker sig over flere år. Betalingerne er derimod de faktiske beløb, der kan udbetales fra EU-budgettet i et givent år.

Indtægter 

Pengene til EU’s budget kommer primært fra EU-landene, men tilhører EU og kaldes derfor EU’s egne indtægter. Landenes betalinger til budgettet kommer først og fremmest fra to kilder: Den såkaldte BNI-indtægt, som beregnes som en vis procentdel af landenes bruttonationalindkomst (BNI) og en momsindtægt, som fastsættes på baggrund af landenes momsindtægter. Hertil kommer de såkaldt traditionelle egne indtægter, som kommer fra told og sukkerafgifter. 

Derudover har EU også nogle andre mindre indtægter, som bl.a. kommer fra bøder til virksomheder. 

Langt den største del af pengene – omkring 90 pct. – betales tilbage til EU-landene via programmer og aktiviteter. 

Hvor meget betaler landene til EU-budgettet? 

EU-landene betaler et beløb til budgettet, der svarer nogenlunde til deres velstandsniveau. 

Den største bidrager er Tyskland, der betaler ca. 20 pct. af EU-landenes samlede betalinger til EU-budgettet. Til sammenligning betaler Danmark 2 pct. af det samlede bidrag.

Set i forhold til landenes velstandsniveau, betaler Danmark, det der svarer til ca. 0,9 pct. af vores BNI.

Rabatter

Nogle lande har forhandlet sig frem til en rabat på deres betalinger, fordi de mener, at de betaler for meget i forhold til, hvad de modtager fra EU.

Den danske nuværende rabat på betalingerne til EU’s budget svarer til ca. 1. mia. kroner om året. Du kan læse mere om rabatter i EU’s budget her.

Hvordan vedtages EU’s budget? 

EU’s årlige budget vedtages i fællesskab af politikerne i Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer i Ministerrådet. Kommissionen kommer med forslaget til EU-budgettet og vedtagelsen sker efter én behandling i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Hvis de to institutioner ikke kan blive enige, indkaldes et såkaldt forligsudvalg. 

Hvis man her kan forhandle et kompromis på plads, skal det kun godkendes af Europa-Parlamentet og Ministerrådet for at blive vedtaget. Hvis ikke, bliver forslaget forkastet, og Kommissionen må lave et nyt. 

Traditionelt har budgettet været en politisk kampplads, hvor Europa-Parlamentet og Ministerrådet har udkæmpet store slag om, hvad EU’s penge skal bruges til og især om, hvordan de bliver brugt inden for  landbrugspolitikken. 

EU's budget og Danmark

Danmark betaler relativt mere til budgettet, end Danmark modtager. Det vil sige, at Danmark er nettobidragsyder. Danmark modtager flest penge fra EU i form af landbrugsstøtte og støtte til forskning og udvikling. 

Den flerårige finansielle ramme

EU’s flerårige finansielle ramme (FFR) fastsætter rammerne og øvre grænser for EU’s årlige budgetter. I EU er man netop i gang med at forhandle FFR’en for perioden 2021-2027. 

Du kan finde mere information om EU’s årlige budget på Rådets hjemmeside og på Eur-Lex samt om den flerårige finansielle ramme på Kommissionens hjemmeside

Bruttonationalindkomst (BNI)

BNI står for bruttonationalindkomst og er et mål for den samlede indkomst i et land, hvor de indtægter, der skabes af danskere i udlandet, er lagt til, mens udenlandske indkomster skabt i Danmark er trukket fra. 

Forslag til dig på EU.dk

 


Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [21.02.2019]
Sideansvarlig: Anders Hulgreen Jensen

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik