Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bygger på en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein, der ellers står uden for EU-samarbejdet. EØS-aftalen betyder, at de tre lande er med i EU’s indre marked, der tillader fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. Alle love og regler knyttet til dette gælder altså også i Norge, Island og Liechtenstein.

EØS-aftalen omfatter ikke EU's toldunion, handel uden for EU eller den fælles fiskeri- og landbrugspolitik. Der er dog bestemmelser om handel med landbrugsvarer i EØS.

Norge, Island og Liechtenstein er ikke repræsenteret i EU’s institutioner – Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. De er således ikke med til at vedtage den lovgivning, som de bliver bundet af.

EØS-landene

EØS opstod som et samarbejde mellem EU og EFTA (European Free Trade Area), der er en mellemstatslig frihandelsorganisation. Danmark var medlem indtil optagelsen i EF. EØS-samarbejdet omfatter i dag:

• Alle 28 EU-lande
• Tre EFTA-lande: Norge, Island, Liechtenstein

Schweiz er fortsat medlem af EFTA, men ikke en del af EØS-samarbejdet. Schweiz har i stedet mere end 120 bilaterale sektoraftaler med EU, som omfatter stort set de samme bestemmelser som dem, der indgår i EØS-samarbejdet på områder som fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital.

Sådan foregår EØS-samarbejdet

Ny lovgivning om EU's indre marked undersøges af Det Blandede EØS-udvalg, der er sammensat af repræsentanter for EU og de tre EFTA/EØS-stater. Udvalget beslutter på et møde en gang om måneden, hvilken lovgivning der skal indarbejdes i EØS. Når en EU-retsakt er indarbejdet i EØS-aftalen, skal den omsættes i EFTA-landenes nationale lovgivning. Flere tusinde retsakter er blevet indarbejdet i EØS-aftalen på denne måde.

Et EØS-Råd sammensat af repræsentanter fra Rådet for Den Europæiske Union og EFTA/EØS-landenes udenrigsministre mødes mindst to gange årligt for at udarbejde politiske retningslinjer for Det Blandede Udvalg.

Både Europa-Parlamentet og EFTA/EØS-landenes nationale parlamenter inddrages i tilsynet med EØS-aftalen. Der er et blandet EØS-parlamentarikerudvalg, der mødes to gange årligt.